Oopsies

image image

Annonce.    Oopsies kan laves i en uendelighed af forskellige versioner. Her får I min version. Jeg har valgt at bruge de fantastiske chiafrø, og pofiber som jeg nærmest bruger til alt efterhånden, og så de helt almindelige ingredienser som æg, HUSK, salt og bagepulver, samt hvidløg.

Ingredienser :

3 æg

100 gr. Neutral smøreost

2 spsk chiafrø

3 spsk pofiber

1 lille tsk fuld HUSK (jeg brugte den grønne ske som følger med i pakken)

1 tsk salt

1 lille fed hvidløg

1/2 tsk bagepulver.

Fremgangsmåde ;

Slå dine æg ud i en skål og pisk dem sammen med den neutrale smøreost.

Hæld chiafrø og pofiber i og rør godt rundt.

Tilsæt nu de sidste ting og rør det sammen.

Lad dejen hvilke i skålen på køkkenbordet i en halv times tid eller indtil det har samlet sig så meget at du kan forme det lidt på bagepladen som du har beklædt med bagepapir. 

Tænd din ovn på 150 grader (varmluft). Når dejen er klar hælder du den ud til 3-4 store klatter og former dem som du ønsker de skal se ud. Jeg lavede tre stk. Og forsøgte at få dem til at ligne Naanbrød. Jeg dryssede hørfrø over, kun fordi jeg synes det pyntede. Jeg ville have foretrukket Nigellafrø men det havde jeg ikke. Næste gang vil jeg huske at bruge koriander lige som der er i de “rigtige” Naanbrød.

Kom brødene i ovnen i 30 minutter.

Når brødene er færdige og de har kølet af kan du bruge dem til alting. I dag valgte vi at komme salat på samt skinketern, revet ost, avokado og en creme fraiche dressing. Det smagte rigtig godt.

image

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *