Bagt kartoffel med kyllingefyld

image

Annonce.

Bagt kartoffel med kyllingefyld tager lidt mere end en halv time at lave, men det smager godt !  For at hjælpe dig selv kan jeg anbefale at du koger dine kyllingefileter dagen før, så sparer du tid.

Gå i gang i god tid for bagekartoflerne skal have en time, og de skal være helt gennembagte for at du kan udhule dem. De skal også nå at køle lidt af så du ikke brænder nællerne 🙂

Dine kyllingefileter skal smages til med barbecue marinade, der findes flere forskellige man selv kan lave med et brand godt resultat, jeg har dog snydt her og købt mig til en færdiglavet en i Fakta, den er helt sikkert fyldt med sukker og E numre som jeg ikke vil vide af. Men tiden var knap og jeg sprang over hvor gærdet er lavest. Næste gang må det blive med min egen hjemmelavede version.

Jeg har valgt at bruge en hjemmelavet dressing at komme hen over kartoflerne da de var færdige, men det vælger du jo selv. Opskriften på min dressing finder du nederst på siden. 

En ret til 4 personer. Du skal bruge:

4 store bagekartofler

Et bundt forårsløg

3 -4 kogte kyllingefileter

100-150 gr revet ost

Barbecuesovs (min er en færdiglavet en fra Fakta, helt sikkert fyldt med sukker ;-(

1 pakke bacon i skiver

Du gør sådan her : 

Vask og rens dine kartofler, og skær et snit på langs og sæt dem i ovnen. (Endelig ikke et kryds som man ellers gør)

Kog dine kyllingefileter, det tager cirka en halv time men hold øje med dem så du ikke ender med helt udkogte kyllinger 😉

Vask og snit dine forårsløg.

Steg dit bacon på panden. Jeg gør det at jeg klipper det i små stykker inden det kommer på panden, det gør det lidt nemmere.

Når kartoflerne er gennembagte åbner du dem ved at skære på langs, (der hvor du før skar et snit i dem). Når de er kølet lidt af så skal du udhule dem uden at de går i stykker.  Gem kartoffelfyldet til senere.

Tag dine kyllingefileter og flæns dem med to gafler så kødet bliver helt trevlet. Bland det trevlet kød med barbecuesovs så det er godt snasket til.

Find et ovnfast fad frem i passende størrelse og læg dine kartofler i fadet.

Kom dit kyllingefyld ned i de udhulede kartofler og kom lidt kartoffelstykker ovenpå.

Fordel den revet ost hen over kartoflerne og kom fadet i ovnen i 15 minutters tid, eller indtil osten er smeltet.

Men hvad så med det overskydende kartoffelfyld ?

Når fadet er kommet ud af ovnen fordeler du forårsløg henover, og evt en stribe dressing og topper til sidst med bacon stykker.

Jeg serverede en skål salat til, og havde lavet krydret kikærter ved siden af, det mætter godt og smager dejligt.

Min dressing opskrift kommer her:

2 dl. Mayonnaise

2 dl. Creme fraiche

1-2 fed hvidløg

1 avokado

1/2 citron (saften)

1 spsk. Frisk purløg

salt & peber

image

Velbekommen 🙂

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *