Vafler i nyt design

VaflerVafler i nyt design 🙂 Jeg har fiflet lidt med min pandekageopskrift fordi jeg synes det er SÅ meget nemmere at bage vafler, og så var der noget ved dem som min søn, Max, ikke kunne lide, og det kunne jeg jo ikke have hængende på mig 😉  Når man skal lave dem som vafler synes jeg det er godt at de indeholder lidt mere fedt, for så slipper du for at stå og skulle smøre vaffeljernet hver gang en ny vaffel sættes over. Dem som du får opskriften på her, slipper vaffeljernet med det samme og de er tykke og fyldige. Nogen rigtige basser 🙂 . Og Max godkendte dem med det samme. Det er ret store ord fra en mel-elskende-pasta-pizza dreng på 15 år ! Wauw siger jeg bare 🙂

Du skal bruge : (redigeret udgave 26/6-16)

150 gr. hytteost

4 æggehvider (brug evt. blommerne i dine røræg i morgen tidlig)

2 spsk. cremefraiche (jeg brugte 38%)

1 spsk. græsk yoghurt (10%)

3-4 æg

50 gr. smeltet smør

1 dl. mandelmel (hjemmehakket i din stavblender)

2 spsk. kartoffelfibre (pofiber)

1 tsk. bagepulver

½ tsk. kanel

1 tsk. kardemomme

1 tsk vaniljepulver

1 spsk. kokosfibre* (kan købes her)

Du gør sådan her :

Pisk klumperne ud af hytteosten sammen med dine æg. (jeg brugte min stavblender)

Pisk hviderne stive i en skål for sig selv.

Rør græsk yoghurt samt cremefraiche i hytteostblandingen sammen med mandelmel og smeltet smør

Fyld dine krydderier og bagepulver i ovenstående blanding.

Hæld de piskede æggehvider i dejen.

Til sidst tilsætter du kartoffelfibre og kokosfibre som du rører rundt til det har fordelt sig godt i blandingen.

Lad dejen stå og trække 5-10 minutter inden du hælder den i dit vaffeljern.

*Kokosmel køber jeg i LCHF butikken, online. Du kan også finde det i helseshoppen, men jeg synes det er meget nemmere online, måske også fordi der er så mange andre ting jeg lige skal have med med det samme. Du kan købe ½ kg kokosmel for 50,- lige nu, jeg ved godt at det er lidt halvpeberet, men du har virkelig den pose i lang tid !

Du kan finde kokosmel Her.

**opskriften indeholder affilatelinks, som er en reklame for de produkter jeg bruger i mine opskrifter. Hvis du klikker på mit link og evt. køber noget fra den side jeg linker, til så vil det udløse et mindre beløb (meget meget lille, 0,8% 😀 ) til mig, men prisen er den samme for dig.

 

 

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *