Chokoladebrownie

NHOW7912

Indlægget indeholder reklame

Jeg har ferieeeee, juhuee hvor har jeg glædet mig. Jeg synes det er super tiltrængt og jeg føler jeg har kørt på de allersidste reserver, så godt at det endelig blev min tur.

Jeg sagde god ferie på arbejdet med denne chokoladebrownie, lidt vovet, for jeg havde aldrig prøvet den før, og det er en opskrift som er grebet lidt ud af det blå, inspireret af en amerikansk blogger. Men jeg var heldig og den blev en succes. Det skal dog siges at den indeholder honning, og sukrin/kokossukker så helt sukkerfri er den ikke. Tilgengæld er den fyldt med chokolade og helt fri for mel.  Det meste af min familie har også smagt den, og også her er den godkendt. Min største kritiker kommer hjem fra ferie i dag, og så får jeg også hans vurdering. Det bliver spændende, hva´ha ha

OBS du skal bruge tre æg i denne opskrift. De skal have stuetemperatur inden du går i gang, så husk lige af få dem ud af køleskabet. Det er også vigtigt at du er opmærksom på størrelsen af din bradepande da en for stor brandepande vil resulterer i en meget tør chokoladebrownie. Stik i den jævnligt. Mine stykker er, efter en tur i ovnen, ca. 2 cm tykke.

Chokoladebrownie (bradepande str. 20 x 25 cm. indvendige mål)

Du skal bruge :

250 gr. smeltet mørk chokolade

85 gr. smeltet kokosolie (ca. 8 spsk.)

85 gr. flydende honning

3 æg (stuetemperatur)

120 gr. Sukrin Gold gold eller kokossukker

60 gr. mandelmel (jeg brugte den fra funktionel mad)

1 stor spsk. kokosmel, almindelig

60 gr. rå kakaopulver

1 knivspids bagepulver

½ tsk. salt

Du gør sådan her :

Tag dine æg ud en times tid før du går i gang.

Smelt chokolade i et vandban og lad den afkøle en smule.

Hæld den afkølede chokolade i en blender/foodprocessor og hæld de øvrige ingredienser i , en efter en  i den rækkefølge de står i opskriften.

Fyld dejen i en mindre bradepande (min var 2025 cm, indvendige mål) og glat den ud. Slå bradepanden forsigtigt ned i bordet nogen gange for at fjerne lufthuller.

Sæt din chokoladebrownie i ovnen på 180* i 15 – 20 minutter. Stik i den efter 15 minutter for at sikre dig at den ikke bliver for tør. Min fik 20 minutter og jeg tænker at den ville have haft godt af at komme ud lidt før.

Lad kagen afkøle og spis den sammen med friske frugter og flødeskum. Nammenam 🙂

Velbekomme, lad mig vide hvad du synes 🙂

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 tanker

  • SVAR

    Mums, den er så meget godkendt fra os alle 4 👍👍👍👍.
    Konsistens og smag er helt perfekt 😋😋😋

    • SVAR

      Tusind tak for feedback @Karina, det betyder meget for mig. Jeg synes også selv at denne chokoladebrownie sidder “lige i skabet” og jeg kan fortæller dig at den stadigvæk smager godt på 4 dagen 😀