Festlige appetizers

IMG_5190En gang i mellem er det sjovt at lave festlige appetizers, og forleden lavede jeg disse hvilket var ret morsomt men også en noget våd affære. Jeg lavede en god dressing til, og det var den som bar meget af det.


Jeg er ved at drukne i squash, som vokser med lynets hast i mine højbed, og jeg må finde på noget at bruge dem til. De smager godt, men jeg kan ikke fordøje dem i mit sarte tarmsystem, så jeg tænkte forleden dag, at det var en god idé at bruge dem til vi fik gæster.

Jeg har både grønne og gule squash, og jeg brugte begge to til mine festlige appetizers. Jeg skar dem i tynde skiver, på langs, og duppede dem tørre med et stykke køkkenrulle. Så skar jeg gulerødder, radiser, gul og rødpeber i stænger. Jeg tog en skive squash og lagde på skærebrættet og ovenpå placerede jeg en halv skive hamburgerryg og på denne lagde jeg en “stang” af hver grøntsag, og så rullede jeg. Jeg fik dem til at hænge sammen men en tandstik. De første jeg rullede forsøgte jeg at få til at hænge sammen med dressing indeni. Men py ha det var en snasket affære, så det droppede jeg, og serverede dressingen ved siden af. Jeg havde ikke hamburgerryg i alle sammen, men forsøgte at variere det lidt. Mine gæster synes de smagte bedst med kød i og masser af dressing 🙂

På det andet fad, som var mere børnevenligt, var der “klapsammen” med agurk og spegepølse, samt udhulede agurker med de samme grøntsagsstænger som jeg brugte i squash.

Apropos dressing, så bestod den af 2 spsk. creme fraiche 38% og to spsk. Hellmans mayo, salt og peber samt 1-2 spsk. tørret timian. Jeg lod den stå og trække lidt, cirka en time, før vi spiste den.


IMG_5185IMG_5189Bon appetit <3

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *