Er du afhængig af sukker ?

IMG_5250At leve et liv uden brød virkede først skræmmende på mig, men i dag kan jeg slet ikke forestille mig, at skulle gå tilbage på min tidligere kost. Jeg har aldrig haft det bedre.

Har du nogensinde gjort dig tanker om hvorvidt du er afhængig af sukker ? Bruger du sukker i kaffe og te dagligt ? Drikker du sodavand, saftevand, juice, energidrik, iste eller andet sødt dagligt ? Spiser du brød, ris, kartofler og pasta dagligt ?

Uden at jeg skal lyde hellig (men det gør jeg allerede ha-ha), så kan jeg sige nej til ovenstående. Det kunne jeg ikke for tre år siden. Hold da op. For tre år siden fik jeg det hele hver dag, mange gange om dagen. Jeg spiste 5-6 måltider om dagen for at holde mit blodsukker stabilt. Hvis der gik for længe imellem mine måltider så fik jeg kvalme, begyndte at ryste lidt på hænderne og blev træt. Så nuppede jeg lidt at spise, gerne en sandwich eller måske en cheeseburger. Så forsvandt mine gener, men de var tilbage efter 2-3 timer, og så startede det hele forfra.

Jeg tror ikke at sukker er farligt og at det skal forbydes, men jeg synes helt klart at forbruget skal nedtrappes. Hvis vi i vores dagligvarer kan pille de værste sukkerfælder ud, så er vi godt på vej. Hvis vi kan være med til at bestemme hvornår vi ønsker at der er sukker i vores kost, så er jeg glad.

Først når man har forsøgt sig med en kost i tre uger, uden sukker, ved man hvad jeg taler om. Du vil blive overrasket over hvordan din krop reagerer når du får tømt dine glykogen lagre. Du får “abstinenser” og får lyst til at tømme en slikbutik. Du vil på tredje dagen få en følelse af træthed, svimmelhed, utilpashed, kvalme og en sukkertrang af den anden verden.  Har du prøvet det ? Det er ret så ubehageligt, men også meget tankevækkende og skræmmende, synes jeg.

Hjemme hos os, en familie på fire, er jeg den eneste der ikke spiser sukker. Tænk lige på hvor irriterende jeg er for mine omgivelser 😀  😀 Min ældste teenage søn synes jeg er PAIN-IN-THE-ASS, han er SÅ træt af at høre på mig ! Men ærligt talt så spiser han bare det der er nemmest,(læs; junkfood) der er ingen energi eller muskelopbyggende i hans kost. Han tjener penge og køber det selv og jeg kan ikke irettesætte ham. Spiser han anderledes end de fleste andre teenagere ? Nej det gør han ikke. Og min sukker-forbi har nok ikke gjort det bedre. I går lavede jeg en aftale med ham om ikke at nævne sukker mere. Suk. Jeg vil gøre hvad jeg kan for ikke at komme med flere stikpiller. Ved jo godt det ikke bliver bedre af det. Flere suk.

Min yngste miniput er nemmere at nå, endnu. Jeg forsøger at give ham nogen gode vaner, og han kan godt lide dem. Men det skal siges at han har et forspring. Han har nemlig aldrig drukket sodavand, saftevand, juice eller lignende. Han kan ikke lide det. Simpelhent. Dette har intet med mig at gøre, han har bare aldrig ville smage, og jeg har bestemt ikke presset på, heller ikke i mine forgyldte sukkerdage. Han er vild med grøntsager og salat, og er tiltrukket af tanken om at leve som vegetar. Han er åben over for ny retter og altid nysgerrig. Han er 13 år nu, så jeg skal skynde mig, hvis jeg skal have alle de gode sunde vaner banket godt ind sammen med madpakke løsninger, så han selv kan føre dem videre. Én har jo lov at håbe ! 🙂


I en perfekt verden var vores madvarer ikke proppet med sukker, men i stedet for var der tænkt på vores alle sammens velbefindende og et stabilt blodsukker. I den virkelige verden er det ikke os der bestemmer, men dem der sidder og tjener penge på at vi hele tiden er sultne og får lyst til mere sukker. Det er en udspekuleret pengemaskine og her tænkes der ikke på befolkningen, men mere på indkomst.  Har du set filmen FEDUP, som bla. er på Netflix? Den er lidt langhåret men ret tankevækkende. Du kan se den over flere gange hvis du, som jeg, bliver meget træt imens du ser den. Det må være fordelen ved Netflix.

Spis gerne sukker, men gør det med omtanke. Prøv at  vælg nogen af de store sukkerfælder fra. Vælg at få dine kulhydrater fra grøntsager, og hvis ikke du vil undvære brød så vælg de grove og mørke typer. Spis rugbrød, brune ris og quinoa.

Bare en tanke herfra.

tuttelu og dejlig dag

 

 

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *