Små lækre chokoladetærter

Små lækre chokoladetærter

Jeg har lavet nogen små lækre chokoladetærter som I ikke skal snydes opskriften på. Det er super enkelt, og noget af det nemmeste jeg kan finde på på en travl hverdag. Forleden dag fik jeg besøg at tre skønne veninder, og jeg ville gerne servere nogen let og lækkert til kaffen. Men hvad skulle jeg lave ? Det skulle ikke være noget der tog alt for lang tid, for inden jeg er hjemme fra arbejde, har luftet hunden osv. så er klokken mange. Derfor faldt valget på disse små lækre chokoladetærter. Se her hvordan:


Du  skal bruge (til 8-10 stk.) :

200 gr. mørk chokolade (min. 70%, gerne 86%)

1 spsk. peanutbutter

1 spsk. smør

1 håndfuld peanuts (og evt. andre favoritter)

Du gør sådan her :

Find nogen muffinsforme frem. Jeg har en i silikone med plads til 12 stk. og i den form placerede jeg 12 forme af papir.

Hak nogen af nødderne og fordel i bunden af hver form. Lad enkelte peanuts være hele.

Smelt chokoladen, sammen med peanutbutter og smør, over vandbad og bland det godt sammen.

Når alle tre dele er smeltet sammen fordeler du massen i dine forme. Fyld kun en smule op, måske hvad der svarer til en tredjedel, indtil du har set hvor meget du har til. Jeg lavede dobbelt portion, så jeg er usikker på om du har til 8 eller 12.

Drys hakkede peanuts over til sidst og tryk dem en smule ned i chokoladen så de bliver siddende.

Nu skal dine små lækre chokoladetærter ind i køleskabet i en times tid.

Jeg håber at de falder i din smag.

Du kan lave dem med den chokolade du bedst kan lide, og dine yndlingsnødder.

Velbekommen <3

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *