Har jeg fået en ny god idé ?

img_5737

Har jeg fået en ny god idé ? Nej det har jeg ikke.  Men jeg er her, også selvom jeg ikke skriver her på bloggen hver dag. Det betyder ikke, at jeg ikke laver mad, eller ikke afprøver nye opskrifter. Det betyder bare, at tiden er knap, og at jeg må prioritere min tid. Indimellem kniber det med at finde tid til fuldtidsarbejde, familietid, venskaber, mad interesse, blogarbejde og de sociale medier. Men jeg gør mit bedste for at være tilstede alle vegne. Største prioritet har min familie, det er helt naturligt, men jeg forsøger at finde en god balance imellem det hele.

I dag har været en travl dag på jobbet. Det er det stort set hver dag, men lige denne uge har min faste kollega ferie, og det betyder at jeg løber lidt hurtigere. Det fint nok, jeg ved jo at hun heldigvis kommer tilbage. Men jeg er lidt mere træt når jeg kommer hjem.

I dag har vi fået hamburgerryg. Drengene fik kogte kartofler og bearnaisesauce til, men da jeg ikke spiser kartofler, og der er mel i pulver versionen fra Knorr, så fandt jeg på noget andet til mg selv. Altså jeg spiste stadigvæk hamburgerryg, med stærk sennep på selvfølgelig. Men jeg valgte at lave et pandestegt brød som jeg prøvede for første gang. Det tror jeg aldrig jeg ville have fundet på selv. Men det lader til at det er helt normalt indenfor LCHF verdenen. Jeg har bare ikke set det før nu. Det er temmelig simpelt. Du skal bare bruge et æg, lidt pofiber, lidt bagepulver, salt og mayonnaise.  Det smagte faktisk helt fint, og det er da virkelig low carb ! Næste gang vil jeg komme lidt lækre krydderier i, noget der smager af noget, feks cheyennepeber 🙂

Du kan se på min tallerken at jeg ikke går sulten i seng. Og det som ligner en stor fiskefrikadelle (det siger Kian i hvert fald at den gør) det er faktisk det pandestegte brød. Det mættede heeeelt vildt ! Lige nu tænker jeg at jeg ikke får brug for mad i morgen, men mon ikke det bliver som det plejer…

Rigtig god tirsdag aften <3

 

 

 

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *