Hjem FODMAP venlig Frokostboller helt uden mel og sukker, men med spinat og squash

Frokostboller helt uden mel og sukker, men med spinat og squash

af Linda

Frokostboller helt uden mel og sukker men med spinat og squashIndlægger indeholder reklame

Her får du min opskrift på frokostboller helt den mel og sukker men med spinat og squash.

I går bagte jeg nogen lækre frokostboller helt uden mel og sukker, men med spinat og squash. De er ikke tørre eller spor kedelige, faktisk synes jeg at de kommer ret tæt på en almindelig bolle. Jeg har ikke fået en udmelding fra min kære mand endnu, men jeg håber også at bollen er faldet i hans smag. Bollerne indeholder en håndfuld spinat og lidt squash. Det er formentligt det som gør dem så lækre.

Jeg har fundet opskriften i madbandittens bog “brød og kager”. Du skulle tage at købe dig et eksemplar, der er virkelig mange gode ideer ! Min opskrift er nærmest identisk med hendes, jeg har blot udskiftet en enkelt ingrediens. Find min bolle her :

Du skal bruge (til ca. 13 små boller):

8 æg

Halvdelen af en lille squash (fintrevet)

2 halvstore håndfulde frisk spinat (grofthakket)

3 dl. valnøddemel (som du selv har hakket til mel med din minihakker af 150 gr. valnødder)

1 dl. græskarkerner (+ lidt til pynt)

100 gr. fintrevet parmesan

1 spsk. rosmarin

12 spsk. pofiber

2 tsk. bagepulver

2 tsk salt.

Du kan vælge at toppe bollerne med det du bedst kan lide. Mine er toppet med solsikkefrø, rosmarin og salt.

Du gør sådan her:

Pisk æggene sammen og tilsæt squash og spinat.

Hæld nu alle de andre ingredienser i og lad blandingen stå i 10 minutters tid.

Tænd ovnen på 180* varmluft

Find en brandepande frem og beklæd den med bagepapir.

Går dine hænder våde (stå tæt ved vasken, du får brug for at gentage det)

Form bollerne i den størrelse du vil ha og ret dem til så de står pænt på pladen.

Pynt dem med grovkornet salt, rosmarin, sesamfrø og græskarkerner og sæt dem i ovnen i 10-15 minutter, eller indtil de er flotte og gyldne. Ovne varmer forskelligt, så hold øje med dine boller. Mine frokostboller fik 14 minutter.

Frokostboller helt uden mel og sukkre men med spinat og squash

Lad mig vide hvad du synes og om du er lige så begejstret som mig 🙂

Kh Linda <3

5 comments
0

Du vil måske også synes om dette

5 comments

Opskrifter - Familie fristelserFamilie fristelser februar 25, 2017 - 9:34 am

[…] Frokostboller helt uden mel men med spinat og squash […]

Reply
Karina maj 30, 2017 - 10:23 am

Nu fik jeg jo fornøjelsen af at smage dem i går på vores gåtur, og jeg syntes de var super gode, så jeg skal da hjem og bage en portion senere i dag 🙂

Reply
Advokadofyrensballondans maj 30, 2017 - 3:52 pm

Det glæder mig at du kan lide dem. Jeg synes selv de er helt geniale og kan bruges til nærmest alt slags pålæg. Lad mig vide hvordan de bliver 🙂

Reply
Karina juni 1, 2017 - 5:41 am

De blev super gode – bestemt ikke sidste gang jeg laver dem😉 Til gengæld er jeg altså ikke fan af greenien🙊

Reply
Advokadofyrensballondans juni 2, 2017 - 6:07 pm

Det er jeg super glad for at høre Karina. Jeg er også selv stor fan ! Kan ikke forstå at du ikke er fan af min greenie, ha ha. Den kræver måske lidt tilvænning. Jeg kører den lige ned, ingen besvær der. Jeg tror selv at det er min urtete der gør tricket for mig. Synes faktisk at den smager godt. 🙂

Reply

Skriv dine tanker

UA-78511755-1