Hvad får mig til at fortsætte på LCHF ? #3

Varmt røgtet laks

Hvad får mig til at fortsætte på LCHF ?

Jeg er ofte blevet stillet spørgsmålet “hvordan kan du blive ved med at være på den der fedtkur”, og “holder du den stadigvæk?

Lad os lige få helt på det rene at LCHF ikke er en kur/diæt. LCHF er en livsstil !

LCHF er ; Grøntsager + kød + fedt

En livsstil er en ændring af alt det du tidligere har troet på. En ændring af den mad du har spist. En ændring af den måde du tænker på, om mad. LCHF er fyldt med kærlighed til dig selv, kærlighed til dit liv og et ønske om at ændre noget til det bedre.

Hvorfor fortsætte ned af den vej som er fyldt med bump og chikaner ? Hvis du drejer til højre er der lagt ny asfalt og der er rundkørsler i stedet for lyskurver. Det er nemt og ligetil, hvis altså du ønsker at lave en ændring. Du skal være dedikeret.

Spørg dig selv hvad det er du ønsker der skal ændre sig. Er det

  1. Vægt
  2. Søvn
  3. Migræne
  4. Mavesmerter
  5. At være oppustet
  6. Ustabilt blodsukker
  7. Humørsvingninger
  8. Ustabil menustration
  9. Kemi i maden
  10. Forarbejdet mad
  11. Listen kunne fortsætte langt endnu.

Ligegyldigt hvilket punkt du vælger, så kræver det at du gider at gøre noget for at nå dit mål. Virkelig.

Det er forskelligt hvad der skal til for, at vi bliver meget dedikeret. For mig var det mine konstante mavesmerter og kvalme. For dig kan det være noget helt tolvte.. Om du beslutter dig for LCHF, paleo, Dukan, 5-2, eller en af de andre varianter, så gælder det for alle, at du skal ændre din livsstil. Og du skal holde den. Det kan du ikke gøre uden at ændre dit tankesæt.

Måske er det nemmere for dig hvis du starter med at fjerne sukker, og beslutter dig at holde dig væk fra sodavand, saftevand og juice ? Eller måske skifte brødet om morgenen ud med havregrød ? Og dine rugbrødsmadder til frokost kunne udskiftes med rester fra din aftensmad dagen før ? Mange gange er små skridt bedre, end at starte på en marathon, uden at have trænet til det.

Vi er så forskellige alle sammen. Det der virker for mig virker ikke nødvendigvis for dig. Du skal selv finde din vej. Jeg var bare super heldig at jeg faldt ned i den rigtige hat med det samme. Har aldrig været i tvivl. Jeg har det simpelhent for godt til at det kan være forkert for mig.

Grøntsagsomelet

Men selvom jeg 80% af tiden bare kører derud af, så har jeg også dage hvor jeg synes det hele går i sort, og jeg ikke orker at tænke på madlavning og de rigtige ingredienser. Sådan er livet bare. Op på hesten igen og videre. Rigtig ofte er jeg så heldig at have fyldt fryseren med ting som kan “redde” mig ud af de dårlige dage.

To danske bloggere som har inspireret mig fra starten er Jane Faerber fra Madbanditten og Anette Harbech Olesen fra Mad for livet. Det er altid rart at smutte forbi deres sider og blive opmuntret lidt, se de smukke billeder og de velformuleret indlæg 🙂

I morgen skal I høre om mine amerikanske venner <3

Knus og kram fra Linda

 

 

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *