Fasting talk på podcast stopper

Hasselnøddekugler og espresso

Fasting talk med Jimmy Moore og Dr. Jason Fung

Jeg har lige læst et opslag, af Jimmy Moore, hvor han skriver at podcasten “fasting talk” stopper. Der har været nogen indvendinger imod Jimmys måde at være vært på, og anmodninger om at han ændrer sin stil. Det vil han ikke være med til. Han er den han er, som han skriver, og sådan vil han fortsætte med at være. Derfor er samarbejdet stoppet, og podcasten vil ændre navn til Intensive Dietary Management. Jeg ved ikke lige helt hvad jeg skal mene om det hele, men er nysgerrig nok til, at jeg vil lytte til den nye version også.

Min blog spænder ben for mig

Jeg har de sidste dage siddet og fiflet med min opsætning her på bloggen. Det driller. Jeg har et ønske om at gøre det lettere tilgængelig, at opskrifter deles op osv. Men opsætningen er udfordrende. Jeg har skrevet sammen med en som er klog på dette emne, men han skal have 700,- i timen + moms. ?? Altså min blog er på hobby plan, og jeg tjener ikke en øre på den, så jeg synes det er lidt mange penge at smide efter den. Jeg forsøger derfor selv at finde ud af det. Indtil videre har jeg forstået at komme så langt, som til det bloggen er  i dag. Har bare brug for tid. Måske finder jeg tiden i sommerferien.

I går grillede vi, og jeg lavede den grøntsagssalat som jeg er allermest vil med. Drengene kalder den for broccolisalat, men det synes jeg er lidt misvisende fordi det leder tankerne hen på bacon (synes jeg) og der er ikke bacon i min version. Til gengæld er der en total lækker dressing som får hele familien til at glemme at de spiser grøntsager, og så er min mission lykkes 😉  Du finder opskriften  på grøntsagssalat  Lige her Jeg har blot tilføjet fetaost 🙂

 

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *