En helt almindelig dag

Hvordan ser en helt almindelig dag ud, i mit liv? Hvad spiser jeg?

Det er ret let af følge med i mine måltider hvis man er aktiv på instagram og Facebook, ja sågar snapchat. Det er dog ikke hvert måltid at jeg lægger op, men jeg tager altid billeder.

På en typisk dag spiser jeg tre måltider. Det første måltid er omkring halv seks-seks. Det næste er mellem tolv og halv et, og sidste måltid foretrækker jeg omkring klokken seks (det lykkes bare alt for sjældent)

Mine måltider er, som oftest:

  • Grøntsager
  • Kød
  • Fedt

Jeg er ikke sulten imellem måltiderne, jeg tæller ikke kalorier/kulhydrater eller andet. Jeg spiser store portioner og jeg spiser til jeg er mæt. Det er svært at overspise i grøntsager-kød-fedt, men med kulhydrater er det en helt anden sag.

I dag startede jeg med et solidt måltid bestående af røræg lavet på tre æg sammen med tre skiver chili gouda. Ved siden af havde jeg en lille avocado, en lille rest af laks fra dagen før, og enkelte nødder.

Lindas solide morgenmåltid
Lindas solide morgenmåltid

Til frokost var jeg nærmest tom for ideer. Når jeg i flere dage ikke har været hjemme, er der pludselig tomt i køleskabet, og ingen rester at hive med til min frokost på arbejdet. Jeg valgte derfor en dåse torskerovn, grøn salat, mayo, oliven og agurk. Det mættede rigtig fint, og det var godt, for det skulle vise sige at der ville gå 9 timer før næste måltid.

Min aftensmad var også sådan lidt.. ups.. Jeg var “nødt” til at tage til Slagelse sygehus for at se til min far, så det med aftensmad hang lidt i det uvisse. Jeg var så heldig, at Bo var hjemme, så han fiksede mad til drengene og ham. Jeg fik sendt et billede af en kyllingefilet så jeg vidste at der var noget at spise når jeg kom hjem.

Som du kan se på billedet fik jeg brug for den kyllingefilet Bo havde lagt til side til mig. De andre havde spist pommefrites til og coleslaw, men jeg valgte spaghetti squash, feta og en klat mayo.

En helt almindelig dag, og dog… jeg er tit god til at få planlagt vores aftensmad og få købt ind til det. Men det hele sejler lidt i øjeblikket, og det irriterer mig, så jeg forventer at være tilbage til “Linda-mood” snart igen.

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 tanker

  • SVAR

    Sender de bedste tanker til dig og dine 😍😍