Glutenfri pandekager

Glutenfri pandekager med kanelsmør
Glutenfri pandekager med kanelsmør

Her til morgen valgte jeg, at vi skulle have pandekager til morgenmad. Jeg fandt en af mine egne opskrifter, her på bloggen, og gik i gang.

Det gik måske nok lidt stærkt. I hvert fald fik jeg brugt to spsk. fiberhusk i stedet for to tsk. Det er en ret stor forskel. ha ha ha ha ha. Det kom jeg til at fortryde.

Hvis du er vant til at arbejde med loppefrøskaller så ved du hvor meget væske de trækker sig og hvor lidt man skal bruge. Nå anyway, så blev jeg den erfaring klogere.

Hvis du har lyst til at smage pandekagerne får du opskriften her:

Indlægget indeholder reklame

Glutenfri pandekager

Du skal bruge

  • 5 æg
  • 180 gr. neutral smøreost
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 3 tsk. fiberhusk
  • 1 dl. laktosefri piskefløde (eller mælk)
  • lidt salt

Du gør sådan her :

  • Pisk æggene sammen
  • Tilsæt smøreost og rør godt sammen til der ingen klumper er
  • Hæld de sidste ting i og rør sammen.
  • Lad dejen stå og samle sig
  • Varm en pande op, smelt smør og hæld en portion pandekagedej på
  • Hemmeligheden består i at have en god varm pande, dog uden at de brænder på.
Glutenfri pandekage med kanelsmør
Glutenfri pandekage med kanelsmør

Når du laver disse pandekager skal du være opmærksom på at dejen vil stå og blive tykkere undervejs. Det skyldes fiberhusk. Du kan tilsætte ekstra fløde/mælk/vand. Du skal arbejde med dejen når den rammer panden og ligesom “strække” den ud så den fylder hele panden som en normal pandekage.

Du kan vælge hvad du vil af tilbehør, nogen vælger frisk frugt, andre mascarpone creme, flødeskum, bærsylt eller andet lækkert. Jeg valgte brombær, blåbær og kanelsmør. Jeg havde bær på frost og kanelsmør er super lækkert og laves i et snuptag. Vil du vide hvordan, så kig med her :

Du skal bruge:

  • 100 gr. smør
  • 1 tsk. kanel

Du gør sådan her:

  • Lad smørret blive lidt blødt
  • Tilsæt kanel og rør det godt sammen
  • Læg smørklumpen i et stykke bagepapir
  • Rul det sammen til en pølse og læg på frost
  • Tag det ud og skær et par skiver når dine pandekager er klar og læg resten tilbage på frost

Hvis du vil se den første , og næsten helt identiske opskrift fra juli 2017 så er den her:

http://familiefristelser.dk/?p=2300

Hvis du vil læse noget der ikke handler om mad, så læs med her:

http://familiefristelser.dk/?p=2560

God arbejdslyst og dejlig fredag til dig.

Krammer fra Linda


Andre skønne indlæg i denne stil

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *