Blomkålsbrød med kylling

Glutenfri blomkålsbrød toppet med kylling, karry dressing, spinat, tomat, peberfrug og chili gouda.
Glutenfri blomkålsbrød toppet med kylling, karry dressing, spinat, tomat, peberfrug og chili gouda.

Wauw en lækker sommerdag vi har i dag. 27 grader 🙂 I love it.

På trods af det super lækre sommervejr, tog jeg cyklen med i toget, på vej hjem i dag. Jeg fik ondt i lænden af at cykle i morges, det er noget der ofte sker, når jeg cykler i selv den mindste modvind. Mega øv, men jeg håber jeg er klar igen i morgen.

Da jeg kom hjem stod min søn og ventede. Vi skulle op og stemme. Vi fik sat det vigtige kryds, og gik direkte hjem og lavede aftensmad. Klokken var kun halv fem, men tanken om, at det så frigav nogen ekstra aftentimer var dejlig.

Max lavede sig nogen tortillaruller, lidt mexi stil, hvilke er en af hans favoritter. Jeg tog blomkålsbrød ud af fryseren og gav det en hurtig omgang varme i ovnen. Vi havde rester af kylling liggende fra i går, så det var nemt bare at skære det i tynde skiver, og toppe både tortilla og blomkålsbrød med.

Jeg er yderst tilfreds med mig selv, når jeg af og til, får de her køkkendage hvor jeg bager til den store guldmedalje, og fylder fryseren op. Det er til stor gavn for mig meget ofte.

Blomkålsbrød

Jeg synes rigtig godt om de blomkålsbrød jeg har spist i dag. Opskriften har jeg fundet hos Madbanditten i hendes nye bog KETO. De er dejligt krydrede og kan spises både til frokost og aften, kolde og varme. Du kan finde Madbanditten og alle hendes skønne opskrifter her :

https://www.madbanditten.dk/opskrifter/

Du skal bruge, til 8 stk.

  • 300 gr. blomkål
  • 50 gr. solsikkekerner
  • 50 gr. parmesanost
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. karry
  • 1-2 tsk. salt
  • 3 æg
  • 20 gr. pofiber

Du gør sådan her:

  • Blomkål skæres i mindre stykker og lægges i foodprocessoren/blender sammen med solsikkerkerner, parmesanost, spidskommen, salt og karry.
  • Når det hele er blandet godt sammen tilsætter du æg og pofiber og ælter til du har en grov dej.
  • Læg bagepapir på en bageplade og fordel dejen i 8 klatter. Glat dem og form dem med hænderne.
  • Tænd ovnen på 180 grader
  • Når ovnen er varm sætter du pladen ind på midterste rille.
  • Giv brødene 20-22 minutter
  • Tag dem ud og let forsigtigt på dem. Lad dem afkøle helt.

Jeg lægger madpapir imellem dem når de er kolde, og opbevarer dem i fryseren. Super lækkert at kunne hive et par stykker ud ind i mellem.

Jeg har flere opskrifter på glutenfri brød, dem finder du lige her:

http://familiefristelser.dk/?s=br%C3%B8d

Rigtig dejlig torsdag til dig.

Krammer fra Linda


Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *