Oksekød i fad

Oksekød i fad toppet med krydret æggemasse
Oksekød i fad toppet med krydret æggemasse.

Jeg tænker at denne ret nemt kan ryge med ind under hverdagsretter. Hakket oksekød kan bruges til uendelig mange retter, og, ligesom kylling, kan du få det til at smage som du vil. Næsten.

Jeg startede på retten med min tidligere ret “oksekød i fad med kartoffelmos” i tankerne. Den kan du se her:

http://familiefristelser.dk/?p=649

Jeg valgte dog at droppe den, og vælge en, som der var færre kulhydrater i. Du får opskriften her:

Oksekød i fad, til 4 pers.

Du skal bruge:

  • 4-500 gr. oksekød
  • 100 gr. skær selv bacon i tern
  • 2 spsk. tomatpuré
  • salt og peber
  • 1 løg i store tern
  • 2 små hvidløg
  • 4 æg
  • 75 gr. piskefløde
  • 80-100 gr. groftrevet gouda med chili
  • Evt. 8-10 skiver syltede jalapenos
  • evt. 1-2 tsk. worchestershiresauce

Du gør sådan her :

  • Steg bacon sprød på panden og læg det til side på en tallerken
  • Vend hvidløg og oksekød på samme pande (du behøver ikke skylle den)
  • Kom worchestershiresauce, og løg på panden med kødet
  • Bland tomatpuré, æg og fløde sammen i en skål for sig selv
  • Fordel kødet og bacon, i et ovnfast fad
  • Drys jalapenos over og hæld æggemassen henover
  • Fordel gouda med chili over hele fadet
  • Opvarm ovnen til 200 grader varmluft
  • Bag retten i ovnen i 20 minutter.

Serveres med grøn salat eller squashetti.

Hold da op en weekend jeg har haft. Jeg har arbejdet syv dage i træk, så jeg er meget taknemmelig for vores helligdag i morgen. Her, lørdag og søndag, har jeg været i introduktion på det lokale plejehjem. De keder sig ikke, skulle jeg hilse og sige. Wow, jeg er imponeret over deres tålmodighed og omsorg. De kommer direkte i himlen hver og en. Engle er hvad de er. Hverdagens engle. Jeg arbejder der for at spare penge op til min drøm, som starter til september. Mormor på fuldtid. Dét glæder jeg mig til.


Andre skønne indlæg i denne stil

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *