Hakkebøf

simpel burger
Hakkebøf
Burger med krydderier

Vi vælger tit at spise en burger, simpelhent fordi det er så nemt. Jeg synes at den traditionelle hakkebøf hurtig bliver en kedelig fætter, så jeg blander, som oftest, forskellige krydderier ind i farsen.

Det tager ikke mange minutter at forme en hakkebøf, så næste gang du skal forme en, så prøv denne fremgang, og så kan du fremover freestyle lidt 😉

Hakkebøf

  • 1 kg. oksekød
  • 1 æg
  • 50 gr. parmesan
  • citronskal fra en hel citron
  • 1-2 tsk. rosmarin
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. løgpulver

Bland det hele sammen, form som bøffer og steg på panden eller grillen. Altid så lækkert.

Det er måske ikke sådan du plejer at lave din hakkebøf/burger, men jeg synes alligevel du skal give det en chance. Min søns reaktion var; Århh det smager som den bedste burger jeg har smagt 🙂 Jep, og det var med både citron og parmesan i 😉

Her i Linda land, går alting så fint. Jeg er på tredje dagen i det nye kapitel i mit liv. Jeg hepper på de seje Kick start deltager i Madbandittens program, og jeg ser mit skønne yngste barnebarn hverdag. Jeg vil nok mene at jeg lever det fede liv i øjeblikket.

I foråret tog jeg en beslutning om at ændre min hverdag, hvis ikke du har læst indlægget kan du gøre det her : http://familiefristelser.dk/?p=2560 Og inden da havde jeg gjort mig tanker om livet som du kan læse her : http://familiefristelser.dk/?p=2528

Selvfølgelig tænker jeg på min arbejdsplads, det ville være underligt andet. Jeg har altid været glad for at være der, og har skønne kolleager og chefer. Alligevel ville jeg ikke være foruden den tid jeg har nu. Tiden hvor børnene er små forsvinder alt for stærkt, og den kan ikke gøres om. Det er NU det gælder, og jeg nyder hvert minut. Emmie er en skøn charmetrold, fyldt med krudt og godt humør. Det bliver ikke en kedelig tid, det kan jeg godt love jer.

Nu vil jeg smutte tilbage til Kick start. Jeg ønsker jer en skøn dag.

Krammer fra Linda

Andre skønne indlæg i denne stil

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *