Hvorfor “familie fristelser”?

Ja det kan være svært at tro på 😄 Men det virker og smager fantastisk 😋

Ja det kan være svært at tro på 😄 Men det virker og smager fantastisk 😋

Måske er det et skørt navn til vores blog, jeg ved det ikke. Men da Kian og jeg sad og talte om hvad den skulle hedde, så var det hvad vi kunne finde på. Og vi syntes faktisk at navnet var helt genialt, for vi bliver ustandseligt udsat for fristelser som vi skal undgå for at passe på vores helbred.

Kian har tit lyst til Cocio, en lækker cacaodrik som tilsyneladende ikke kan erstattes af O’Boy med laktosefri mælk. Næ nej, Cocio skal det være. Og tiramisu, nøj mand den kan han slet ikke modstå. Så den klarer vi med Lactrase piller som vi har købt med hjem fra Østrig. Der har de dem nemlig i højere styrke, end her i Danmark. Kian fristes af mange ting, (der er laktose i nærmest alting 😩) men han har nu lært at leve med sin laktoseintolerance, og ved hvad han skal undgå. Han har i tre år selv kunne læse bagpå pakkerne i supermarkedet hvad han skal holde sig fra. Det er ret sejt, synes jeg. Dertil skal nævnes at han kun kan lide vand, han drikker ikke saftevand, juice, og sodavand. Gerne en kop te, eller Cocio 😝 (en meget sjælden gang) Det er faktisk en jungle at finde rundt i, et laktose helvede, fristes jeg til at sige  ! Har du nogen sinde, bare for sjov, kigget bagpå pakken du netop har lagt i indkøbskurven ? Jeg undres tit,meget tit, over hvorfor de skal komme laktose i netop dette produkt. Det virker mest som om de bruger det som fyld stof 😏

Jeg bliver konstant fristet når jeg er ude at handle. Ikke af slik, kager og sodavand, men brød 😋 som jeg bare elsker duften af. Der er ikke noget som duften fra et bageri 😍 Jeg er dog aldrig faldet for fristelsen, for prisen er for dyr, men …. Årh jeg savner min croissant som jeg aldrig har fundet en erstatning for. Jeg nyder at bage boller til familien for så har jeg duften i huset.

Når det så er sagt, så må jeg sige at jeg nyder min nye koststil. Jeg har fundet mig fint til rette og ÆLSKAR bare at jeg ikke er konstant træt, har hovedpine, kvalme, ondt i maven, og er i dårligt humør. 💞

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *