Hjem LCHF 8 års dag med min livsstil.

8 års dag med min livsstil.

af Linda

I dag, eller i hvert fald lige her omkring sommer, for 8 år siden, valgte jeg at gøre noget ved mit skrantende helbred. Jeg var led og ked af mine mavesmerter som bare var gået hen og blevet en del af mig. Men det var først da jeg så min datter ligge sammenkrøllet på en græsplæne pga. samme smerter, at jeg tænkte, nu må det være nok!

Jeg læste og læste alt hvad jeg kunne finde på nettet om smerter, træthed, hovedpine, ledsmerter osv. Næsten alt pegede mod en livsstilsændring. Det vil sige, det var vigtigt at jeg først fik udelukket farlige tarm sygdomme og andre alvorligheder. Så jeg gik til lægen, fik henvisninger til div. speciallæger, og fik taget en hulens masse blodprøver.

Sund og rask

Meldingen fra alle instanser var, at jeg var sund og rask. Det var jeg selvfølgelig glad for. Det var rart at få udelukket sygdomme, men sund og rask følte jeg mig nu heller ikke. Jeg var alt for træt og havde været det i årevis, og det var heller ikke normalt, synes jeg, at have så ondt i maven hver dag.

What to do?

Det er en jungle at navigere i.. mildt sagt. Jeg måtte bare starte fra en ende, og jeg fik god hjælp af min tidligere chef som sendt mig til diætist som viste sig at være Stine Junge Albrechtsen som er medforfatter til lowfodmap bøgerne. Vi fik hurtigt sporet os ind på, at jeg har et irritabelt tarmsystem som krævede lidt kærlig pleje. Jeg gik derfor i gang med en slags udrensning som stod på i 8 uger. Hvis du synes LCHF er besværligt skal du ikke prøve kræfter med lowfodmap. Hold da magle det var lidt af en mundfuld, men det gjorde mig klogere på mig selv, og efter de 8 uger havde jeg fundet min retning.

Gluten er ude af mit liv

Der var ingen tvivl om at gluten var/er min største fjende. Jeg fik det hurtigt meget bedre med mindre kvalme, hovedpine, ledsmerter og mavesmerter. Jeg forsøgte flere gange at genindføre gluten, men fik regningen med det samme og lå tre dage i fosterstilling, og det skete hver gang. Så slut med gluten ! Diætisten sagde jeg godt kunne spise spelt, men nej, det duer på ingen måde, det er der ikke nogen kornarter der gør. Bum og slut.

Men så er der jo ikke noget tilbage at leve af ?

Det tænkte jeg virkelig, det er helt flovt nu, at tænke tilbage på. Men jeg kan huske, at jeg sagde, at så kunne jeg jo ligeså godt ligge mig ned og dø, for nu kunne jeg ikke finde noget at spise. Ynkelig type, men det var sådan jeg havde det. Dengang! Heldigt for mig var det, at jeg var omringet af søde mennesker, og en anden skøn kollega tippede mig om Madbanditten som lavede mad uden mel. Seriøst, tænkte jeg ? Kan man det?.. oh yes, det kan du tro, at jeg fandt ud af, at man kan. LYKKEN var, at opdage andre med samme udfordringer som mig, og som allerede havde banet vejen for mig. TAK kære madbandit <3

Jeg fandt LCHF

Lige så stille fik jeg navigeret rundt i lchf junglen og jeg fandt min vej. Det var ikke på en uge, eller en måned, men over tid. Jeg prøvede lidt hist og pist, gik frem og tilbage. Skruede lidt op for kulhydrat, og helt ned, forsøgte lidt igen, testede mit blodsukker, prikkede min finger blå i jagten på at finde den rette sti. Det var tydeligt for mig at jeg har et meget følsomt blodsukker, og at jeg skal holde mig lavt i kulhydrat, og ingen sødestoffer indtage.

Jeg opdagede ting om mig selv jeg ikke troede var muligt at ændre på med kosten. Mit humør blev helt anderledes, mere stabilt, og jeg havde ikke længere så nemt til melankoli. Wauw, det var et gennembrud! Det er (stadig) ikke noget af det jeg taler højest om, men det har stor værdi for mig. Jeg ville aldrig have troet på det hvis andre havde sagt det. Men fordi jeg mærker det på egen krop ved jeg, at det er sandt. Hvis jeg en periode kommer for højt op i kulhydrater/ får sødemidler så ændrer mit humør sig, og jeg bliver trist og melankolsk.

Keto er livet for mig

Nej jeg forestiller mig ikke at jeg på noget tidspunkt ændrer livsstil, det kan godt være jeg ændrer på nogen fødevarer, det har jeg gjort under hele min rejse, men jeg holder mig til principperne og spiser altid få kulhydrater. Der er alt for meget på spil ved at lade være.

Er keto for dig ? Har du prøvet kræfter med livsstilen ?

Jeg går gerne i dialog med andre omkring min livsstil hvis de spørger nysgerrigt ind til den. Jeg undgår folk som stiller sig kritiske overfor livsstilen uden at have sat sig ind i hvad det er. Læste du mit indlæg i går ‘skal vi virkelig lyve’ ?

Knus fra Linda

Skal jeg hjælpe dig med dit vægttab ? Jeg har flere forskellige måder vi kan gøre det på. Læs mere her. Du kan også vælge 3 indledende og motiverende samtaler for 400 kroner. Du finder mig her; lindasbsorensen@gmail.com

Keto får det bedste frem i mig
Keto får det bedste frem i mig, jeg slipper det aldrig.

0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker