Hjem LCHF Synder du aldrig ?

Synder du aldrig ?

af Linda
Pæn og velsmagende salat
En lækker blandet salat som også er smuk
Min nabo har lavet denne pæne salat
Synder du aldrig ?

Måske skal vi lige starte med at tale om ordet synde. Er det ikke forbundet med noget dårligt, noget forbudt ?

Skal man skamme sig hvis man synder.. Jeg synes det er en super dårligt valg at skamme sig over noget man spiser. Hvis du vælger at spise en chokoladebar, så er det et aktivt valg, og så synes jeg du skal nyde den. Det samme gør sig gældende for alle andre ting du vælger at spise som ikke er ‘keto’.

Jeg spiser ikke noget jeg ikke mener er godt for mig. Jeg kan godt afvige fra grøntsager-kød-fedt delen når jeg er ude, eller ved andre højtidligheder. I går bagte jeg vafler da vi skulle have dessert med ind til naboen. Jeg havde købt is, blåbær, pisket flødeskum, og lavet chokoladesmør som vi lagde ovenpå vaflerne, som i øvrigt er sukkerfri og glutenfri. Måske vil nogen betegne det som at synde, men det synes jeg ikke.

Livsstilsændring

Når du skifter livsstil og går fra at være sukkerbrænder til fedtbrænder vil jeg anbefale dig at være meget striks, og kun holde dig til grøntsager-kød og fedt i 4-6 uger. Dette er vigtigt for at give din krop et vink med en vognstang om, at nu er der nye boller på suppen. Din nye energikilde er kommet for at blive. I disse uger afviger du ikke, overhovedet ikke. Det er vigtigt for din omstilling, og det gør din overgang lettere. Du vil hurtigere se fremskridt som vil øge din motivation og gøre det nemmere for dig.

Det er vigtigt at du husker dig selv på, at det kun er en overgang. Du får løsere tøjler når din energikilde er skiftet fra sukker til fedt. Når du finder ro, og din krop er omstillet, skal du finde din egen vej med keto. Der er ikke nogen af os der er ens, men du skal naturligvis altid holde dit kulhydratindtag lavt. Jeg trives fint på 20-50 gram kulhydrat om dagen. Andre har det allerbedst med 5-15 gram hvor andre igen kan spise 50-100 gram, og stadig være fyldt med energi, holde vægten, og have et stabilt blodsukker. Men er sukker farlig ? Nej det synes jeg ikke, men mængden af sukker du vælger, kan være det for dig.

Kager, slik, desserter, øl, vin, drinks, osv.

Når vi afviger fra vores livsstil med keto, er det et bevidst valg vi tager. Vi ved at det slukker for vores fedtforbrænding, og at vi skal starte forfra i morgen med at kæmpe for at komme ud af sukkerens skarpe kløer. Det er en kamp der kan tage 1-3 dage alt afhængig af hvor sensitiv du er. Jeg synes det er dødsygt at være i den kamp, og jeg går langt for at slippe for at ende der.

Du kender det godt,- man åbner køkkenskabene og køleskabet flere gange i timen, leder efter noget at putte i munden. Det er svært at sætte ord på hvad er man har lyst til, men bare et eller andet som kan dulme den uro der er i kroppen. Du kigger og kigger, og ender til sidst med at spise noget som ikke gør det nemmere for dig at slippe sukkertrangen. Du er nu inde i en ond cirkel som kræver at du tager dig gevaldigt sammen for at komme tilbage til dit gode udgangspunkt.

Synder du aldrig ?

Så tilbage til ‘synder du aldrig, vil mit svar være nej, helst ikke. Hvis synder betyder fødevarer med højt indhold af sukker er mit svar et stort og rungede nej. Men et glas vin, en hjemmelavet vaffel og chokoladesmør er fint med mig og ødelægger ikke mit stabile blodsukker.

Jeg kan hjælpe dig

Med mit online hold som går i luften mandag den 7 september står jeg klar med støtte, råd, vejledning, opmuntring og som din faste klippe i de første svære 4 uger. Holdet ‘snuden i sporet’ er min version af overgangen fra sukker til fedt. Du kan læse tidligere deltageres anbefaling lige her, og det er også her du læser om hvordan du tilmelder dig.

Hvad sker der, når vi spiser sukkker

Hvis du er blevet nysgerrig på sukker og den magt det har over vores valg af fødevarer kan det være at du vil finde dette indlæg fra Madbanditten oplysende.

0 Søde tanker skrives her
1

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1