Hjem Hverdagen Kylling med citron og feta

Kylling med citron og feta

af Linda
Kylling med citron og feta
Kylling med citron og feta.

Kylling med citron og feta er endnu en dejlig hverdags ret. Det tog mig 13 minutter at lægge 4 kyllingebryster i et ovnfast fad, smuldre feta henover, hælde lidt fløde i fadet, og så presse en halv citron på. Vupi, og ind i ovnen med fadet i 40 minutter. Det da nemt, hva’? Det der tog længst tid var at smuldre fetaen😅

Det er en farveløs ret, faktisk en fesen udgave at se på. Men smagen er i top👍 At jeg så valgte at lave blomkålsmos til, gjorde ikke ligefrem retten mere farverig😆 En masse krydderurter ville have været fantastisk, men jeg havde kun persille. Så det var hvad jeg brugte. Men altså, anyway. Prøv den endelig. Det smager godt, og begge mine to unge mennesker spiste med stort velbehag.

Kylling med citron og feta, til 4 personer

Du skal bruge;

  • 4 kyllingebryster, minimum 100 g. stykket
  • 3 dl. piskefløde
  • 300 g. fetaost/ salattern
  • 1/2 citron
  • Salt og peber
  • Evt. krydderurter😅

Du gør sådan her👇

  • Læg de rå kyllingefileter i et ovnfast fad
  • Krydr med salt og peber
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Smuldr feta udover kyllingebrysterne
  • Hæld piskefløde ud i fadet.
  • Pres citron ud over
  • Sæt fadet ind i den forvarmet ovn i 40 minutter. Ovne varmer forskelligt, vær obs på at din kylling er gennemstegt.
  • Server med blomkålsmos 👇 eller broccolimos for mere farve😅
Blomkålsmos

Du skal bruge

  • 1 helt blomkålshoved som du brækker i mindre stykker
  • 100 g. pikant smøreost

Du gør sådan her:

  • Kog blomkål i 5-6 minutter
  • Hæld vandet fra og blomkål lægges i en skål sammen med flødeosten
  • Pisk blomkål og flødeost sammen med din elpisker indtil du har din ønskede konsistens.
  • Krydr med salt og peber
I dag går det løs

I dag er første dag med mit 4 vægttabshold. Jeg glæder mig. Det er så skønt at følge de kampklare deltagere og høre om deres oplevelser med maden og følelsen i kroppen. De skal igennem en stor forandring, og det er ikke alle dage der er lige nemme, men jeg har fået et godt hold hvor jeg allerede nu fornemmer et sammenhold, støtte og opmuntring. Dejligt!

Rigtig dejlig mandag til dig

Knus fra Linda

Energiberegning;

  • 550 Kcal.
  • 35 g. protein
  • 2,75 g. kulhydrat
  • 43 g. fedt

Skal jeg hjælpe dig med dit vægttab? Jeg kan lave dig en madplan der tager hensyn til hvad du kan lide, dine intolerancer, dine allergier, dit familieliv.🌸

0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1