Hjem grøntsager og krydderurter Ramsløg
Ramsløgpesto og kryddersmør

Lige nu er det sæson for ramsløg som du frit kan plukke fra skovbunden. Her hos mig i Brøndbyøster myldrer det med ramsløg, så jeg har været på jagt og lavet ramsløgpesto samt kryddersmør med ramsløg. Jeg har plukket lidt ekstra for at have noget til fryseren.

Ramsløg er super sunde og spækket med vitaminer og mineraler som giver et boost til dit immunforsvar.

Jeg fandt opskrift og inspiration hos Mette på bloggen Det handler mest om mad. Mette har en skøn og smuk blog med en hel masse lækker mad, måske du skulle kigge forbi hende😊 Opskriften jeg bringer her på siden kan jeg altså ikke tage æren for, den tilhører Mette😊

Jeg har lavet den dovne udgave af Mettes opskrift😅Jeg giver ikke altid mig selv den tid det tager, men resultatet var rigtig godt😋

Nordens svar på hvidløg

Man siger at ramsløg er det nordiske svar på hvidløg, og der kan måske være noget om snakken. Men jeg fik også at vide det var uden den lille bivirkning af hvidløgs ånde bagefter, men det er ikke korrekt. I hvert fald ikke hjemme hos mig. Der er en meget tydelig lugt/duft af ramsløg i hele huset når jeg har haft fingrene i det, og vores ånde er bestemt præget af det😅

Ramsløg kan også bruges i salaten, men du kan også pakke fisk og kylling ind i bladene og få den lækre smag den vej. Jeg har lige nu valgt pesto og smør, men ramsløg salt står også på to-do listen, og selvfølgelig vil jeg også have min fisk pakket ind i ramsløg👍

Hvis du begiver dig ud i park eller skov, så skal du være opmærksom på at ramsløg ligner liljekonvalblade til forveksling, men at liljer er giftige og ikke kan spises. Du kan kende forskel ved at ramsløg dufter når du gnider den mellem fingrene, hvor liljekonvalblade ikke dufter.

Jeg bruger *affiliatelinks i mine opskrifter, du kan læse hvad det betyder længst nede på siden

Ramsløgpesto

En stor portion til et stort tætlukket glas, eller 2 små.

Du skal bruge:

  • 80 gram ramsløg
  • 60 gram pinjekerner (add. link)
  • 2 dl. olivenolie add link (meget mild i smagen)
  • 30 gram fintrevet parmesan
  • 4 spsk. citronsaft (Add link) købt eller friskpresset
  • Salt og peber

Du gør sådan her👇

  • Når dine ramsløg er skyllet godt og grundigt skærer du dem i mindre stykker og lægger dem i en blender.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og blend til du har en cremet masse. Det kan være en fordel at starte med 1 dl. af olien og så tilsætte den næste dl. efter hvor tyk du ønsker den skal være.

Min olivenolie er for stærk i smagen så jeg brugte sesamolie fra Urtekram da den er super mild. Det gav et rigtigt fint resultat👍

Ramsløgsmør

Du skal bruge

  • 200 gram blødt smør
  • 20 stk. ramsløg (lidt store i det)
  • 1 spsk. citronsaft (Add link) købt, eller friskpresset
  • Lidt groft Himalaya salt (Add link)

Du gør sådan her👇

  • Skyl dine ramsløg godt og grundigt (det er jo ikke til at vide hvem der har tisset på dem😅)
  • Snit dem i mikrostykker og bland dem med det bløde smør i en skål med citronsaft og salt.
  • Mos det hele godt igennem og læg herefter smørret over på et stykke bagepapir
  • Rul papiret rundt om smøret og form det så til en lang pølse.
  • Læg dit ramsløgsmør i fryseren og tag lidt ud efter behov. Det smager super lækkert til en god bøf eller ovenpå din laks.
Ramsløgpesto og kryddersmør

Hvis du er nysgerrig på mig og min person kan du læse mere lige her i indlægget fra 2019.

Rigtig dejlig tirsdag til dig fra mig😊

*Affiliatelinks er links, der indeholder en kode, der gør, at jeg får udbetalt et mindre beløb, hvis du klikker på dem og derefter handler. Prisen for dig er den samme.
Når jeg har brugt affiliatelinks i en opskrift, vil det stå enten før opskriften eller lige efter linket.

Hvis jeg anvender reklame vil jeg skrive det ved indlæggets start.

Jeg er ikke sponsereret af nogen eller noget. Bloggen er ren hygge og en dejlig hobby for mig.

Jeg vil være glad for at du støtter mit arbejde ved at bruge de links jeg henviser til.
0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1