Kaffe og tanker

Kaffe og tanker kan fylde meget i min hverdag.

image

Det kan være tanker om både små og store ting, alvorlige og sjove ting. Lige nu er det om tiden jeg bruger på mad, og planlægning af denne. Hvor meget er for meget ? Hvorfor gider jeg bruge så meget tid på det ? Kan det overhovedet betale sig ? Giver det mening ?

Jeg kan heldigvis selv svare på det meste. Jeg ved, at jeg gider det, fordi jeg har mærket så tydelig forskel på mit velbefindende og af samme grund giver det også fin mening. Så selvfølgelig kan det betale sig. Men tiden jeg bruger på det ? … Hvornår er det for meget, og findes der en grænse ? Jeg har ikke fundet grænsen endnu, men er indimellem træt ved tanken om, at jeg ikke bare kan springe madpakken over og købe noget i min frokostpause. Altså bare lige sån’ snuppe sig en sandwich eller noget 😏  Jeg trøster mig selv med, at jeg så til gengæld ved hvad min mad indeholder og det betyder minimalt med unødvendig kemi.

I morges lavede jeg os en omelet med ost og skinke. Orv hvor overskudsagtigt vil nogen måske mene, men nej, det tager ikke mega lang tid. Fra jeg slog æggene ud i skålen og til osten var begyndt at boble på panden gik der 8 min.! Det da ikke længe. Da jeg hældte æggemassen over den boblende ost lod jeg den ligge og blive fast.  Imens den stod og blev færdig fik jeg redt seng, tømt opvaskemaskine, og gjort mig klar til arbejde. Indimellem løsnede jeg omeletten i kanten og til sidst lagde jeg tre stykker skinke på inden jeg vendte den. Det er en super god start på dagen og jeg er mæt i seks timer. Alternativt kan man lave den aftenen før, imens man alligevel laver aftensmad, smører madpakker osv.

Omelet med skinke og ost

Omelet med skinke og ost

 

 

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 tanker

  • SVAR

    Jeg synes den er omelet er en rigtig god idé til frokost , både fordi det ikke kræver alverdens indgredienser, samt det er nemt at lave !

    • SVAR

      Præcis Dianna, og det er jo noget af det vi vægter allermest i vores travle hverdagsliv ☺️