Kyllingeruller

image

Her til aften har jeg lavet kyllingeruller med parmaskinke og mozzarella ost i. Det var ikke spor svært, og heller ikke tidskrævende. Win win 👍😜

Som tilbehør fik vi en omgang broccoli med bacon, parmesan og mandler. Det var en salat jeg havde læst om hos Madbanditten og som hun var blevet tippet om af en læser. Vil bare lige nævne her, at hvis en af jer ligger inde med en god idé/opskrift så vil jeg meget gerne høre om den, og prøve den af !

Næste gang jeg skal lave disse kyllingeruller så skal vi have noget andet som tilbehør. Ikke fordi broccolisalaten ikke var god, men det blev for meget af det gode med de to ting sammen. De vil begge være bedre hver for sig.

image

Jeg havde rørt en dip af mayo og rød karrypasta, det er en af mine absolutte farvoritter.

Opskrift på kyllingeruller til 4 personer kommer her :

4 halvtykke kyllingefileter

2 pakker parmaskinke

1 pakke mozzarella

salt og peber

(tandstikker i træ såfremt du ikke allerede har)

evt. frisk oregano som pynt

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 180*

Tag dine kyllingefileter og skær dem over på langs så du får to tynde fileter.

Skær din mozzarella i 8 tynde skiver

Læg et stykke parmaskinke på din kyllingefilet og en skive mozarella ost ovenpå. Jeg vil anbefale dig at rulle det yderste af skinken omkring osten for at holde på den.

Rul nu kyllingefileten sammen på den korte led, og hold den sammen med træspyd eller tandstikker.

Drys salt og peber på.

Smør et ildfastfad med lidt kokosolie og læg rullerne i.

Sæt herligheden i ovnen i en lille halv time.

Se med her 👇

image

image

image

image

image

Bon appetit 😋😊

 

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *