Chokoladecookies

image

Det er søndag og jeg er i bagehumør. Men jeg har også lyst til at lave god mad med grøntsager i vores rømertorpf, som efterhånden har samlet en del støv. Jeg vælger den lette løsning med cookies, stærkt inspireret af Madbanditten, og oksespidsbryst med grøntsager som kan passe sig selv i hele tre timer.

Men nu gælder det chokoladecookies. Du får opskriften her :

Du skal bruge :

125 gr. peanutbutter

1/2 dl sirup

1 æg

25 gr. hakket mørk chokolade

2 spsk rå chokolade pulver

1/2 tsk vaniliepulver

evt, 5 dråber Stevia toffefee dråber

( glasuren besår af philadelphia og sukrin melis/flormelis, som er beskrevet længere nede)

Du gør sådan her :

Find din bageplade frem og kom bagepapir på.

Bland det hele i en skål (vent med den hakket chokolade til sidst) og ælt det godt sammen, brug evt hænderne.

Tænd din ovn på 180*

Fordel 15 klatter af din cookie dej på pladen og pres dem lidt ned med fingrene og form dem pæne runde. De skal ikke være alt for tynde for så smager de brændt, men heller ikke meget tykke.

Ind i ovnen i 8 minutter.

Når de er kommet ud af ovnen og kølet ned skal du komme glasur på. Den består af 1 spsk.Philadelphia og 2 tsk sukrin melis (alternativt kan du bruge flormelis) som du rører godt sammen i en skål, og fordeler i små klatter oven på dine cookies.

Disse cookies bliver nærmest sprøde, hvilket er usædvanligt for noget som er bagt uden hvedemel. Jeg synes de smager fint nok, men det er glasuren der sætter prikken over i’et. Min mand var begejstret og fik hurtigt tømt godt ud i fadet.

Chokolade med peanuts kan man ikke rigtig kalde for en opskrift, men her er hvordan jeg gør det;

Du skal bruge :

200 gr. mørk chokolade 70 %

2 håndfulde peanuts

Du gør sådan her :

Smelt chokoladen i et vandbad

Find en lille form frem og kom bagepapir i

Hæld dine to-tre håndfulde peanuts i fadet og fordel dem

Hæld den smeltede chokolade hen over.

Kom nu fadet i fryseren til massen er stivnet og knæk chokoladen i små stykker. Jeg havde min chokolade i fryseren i en time, hvorefter jeg satte det i køleskabet. Jeg synes det smager super godt og det er nemt. Det er en yndlingsspise her hos os. nam nam !

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *