Læææænge siden sidst

Det er alt for længe siden jeg sidst har skrevet her på bloggen. Hvorfor ? Det skyldes en alt for lang periode med ondt i maven. Alle os, som kender til disse smerter, ved også at der med “ondt i maven” følger andre ting med som ikke er gode. Her taler jeg om at humøret ryger i bund og at man bliver mere eller mindre depressiv. Her skal jeg nok tale for mig selv. Det ødelægger ihvertfald min livskvalitet. Jeg får det sådan at jeg ikke gider at tale om det med min omgangs kreds, helst heller ikke min familie. Jeg tænker at de må være SÅ trætte af at høre om min røvirriterende dumme mave. ØV hvor har det varet længe denne gang. Jeg bliver SÅ sur og træt af mig selv. Jeg synes min krop er utaknemmelig. For hvad mere kan jeg snart gøre for at undgå de mavesmerter ? Jeg har nærmest udelukket alt mad efterhånden (læs: mel, sukker og stivelse samt en masse krydderier). HVAD mere kan jeg gøre ?

Når jeg er i denne slags perioder med min mave, så bliver jeg ligeglad med madlavning og nærmest straffer mig selv. Jeg trækker mig tilbage fra socialt samvær og siger nej tak til div invitationer. Total selvdestruktiv adfærd 😉 Og hvad er prisen så for det ? MERE ondt i maven 🙁   Så kan jeg lære det.  Hold nu op hvor er det op af bakke.

Nå anyway, så er jeg på vej i den rigtige retning nu. Gudskelov ! Jeg har nu haft hele to sammenhængende dage uden ondt i maven. Hvad siger du så, hva´?  Jeg tog tyren ved hornene og gik tilbage til begyndelsen, og startede helt forfra med at følge “low foodmap diet” Og det er altså ikke for sjov, for her bliver alle de sjove ting i køkkenet sorteret fra, og ingenting smager af noget. Men det virker. Sådan er det bare.

Måske kommer der igen gang i bloggen her, det håber jeg. Det er ihvertfald rart at jeg nu har lyst til at skrive igen, og være social og udadvendt.

Knus fra mig <3

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *