
I dag skal det handle om fødselsdag og prioriteter.
Om to dage bliver jeg 50 år, det er ret vildt når man ikke er nået længere end til 28 år oveni hovedet 😉
Hvad sker der når man runder et skarpt hjørne? Sker der overhovedet noget ? Kan man mærke forskel ? Det forventer jeg ikke at jeg kan, men min fødselsdag har fået mig til at tænke over nogen ting .
Det skrøbelig liv
Jeg har siden jeg var ganske ung mistet mange mennesker i mit liv, mennesker som i en alt for ung alder gik bort. Ikke familie, men venner, bekendte, omgangskreds og “nogen” fra skolen. Nogen var tæt på mig, og andre mere perifert. Men det påvirkede mig at miste i sådan en ung alder. Jeg blev allerede dér bevidst om, at livet er skrøbeligt, og jeg fik sat mine prioriteter på plads. Jeg vil tro at de fleste dødsfald skete fra jeg var 16 til 23 år.
´Mostly it is loss which teaches us about the worth of things´
Børn ! Børn vidste jeg, var det vigtigste for mig. Jeg ville være MOR, og jeg ville være ung mor. Jeg havde ingen drømme om en lang uddannelse, eller en vigtig karriere hvor jeg skulle styre mod toppen og tjene en masse penge. Jeg ville give kærlighed og omsorg og fylde mit liv med nærvær og kvalitet.
Jeg var heldig, jeg blev velsignet med fire børn, og indtil videre har jeg to børnebørn
´ You are the source of my joy, the center of my world and the whole of my heart ´
Nu sidder jeg her, meget tæt på at være 50 år.-Og ved du hvad,- mange bliver nærmest panikslagne ved tanken om at runde et hjørne, men for mig er hvert eneste år en belønning. Jeg ved hvor taknemmelig jeg skal være, og jeg ønsker at leve for alle dem der ikke er kommet så langt. Jeg ønsker at blive tudse gammel, mest af alt ønsker jeg at leve for mine børn og børnebørn. Jeg vil se dem vokse op, og se hvem og hvad de ønsker at bruge deres liv med og på. Jeg vil altid minde dem om at livet er kort, så brug det på dem du elsker, fyld livet med kærlighed og nærvær. Brug ikke tid på mennesker som du ikke kan mærke ønsker dig og dit selskab, DU er meget mere værd!
Jeg drømmer om mere tid med mine børn og børnebørn, overskud til at kunne bruge flere kvalitetstimer sammen. Børn er kun små i ganske kort tid, og min drøm kræver mange flere vågne timer sammen. Jeg drømmer om at kunne være den bedstemor vi husker fra gamle dage, som var der for børnene når de var syge, at kunne aflaste forældrene. Jeg drømmer om at være hjemmegående mormor!
´Some people think grandma means old, but I think it means blessed´
Om to dage skal jeg derfor fejre dagen, og være taknemmelig over at jeg er blevet 50 år, for livet er en meget værdigfuld gave ! Jeg skal holde en lille fest 🙂 Jeg har inviteret netop dem som jeg synes beriger mit liv, dem som jeg kan mærke, dem der har en positiv tilgang til livet, dem som jeg har prioriteret i mit liv. Egentlig var mit udgangspunkt, at jeg ikke ville holde noget, jeg ville bare have alle mine fire børn omkring mig, min mand, børnebørn, og svigerbørn. Men nu bliver der alligevel lidt fest i gaden 🙂
Kram fra Linda, en glad 50 årig.
Ps. Behøver jeg at nævne at denne opdatering fra WordPress er den værste jeg har oplevet ? Jeg kan hverken få den skrifttype, størrelser, eller overskrifter jeg ønsker mig. Og det går laaaangsomt. Damn it!
4 comments
Sikke nogle skønne ord – gid flere ville tænke sådan og ikke kun stile efter karriere og penge.
Jeg er så taknemmelig for at have dig i mit liv <3 og så vil jeg lige indsætte "skøn og helt fantastisk" i sætningen "en glad….50 årig "
Årh altså Karina, tusinde tak <3 Jeg er også taknemmelig over at have dig i mit liv, det er skønt at have dig at vende tanker og holdninger med. <3
Blev helt rørt når jeg læste dit indlæg ! Jeg har det på præcis samme måde .. Jeg tænker tit over, at når man en dag skal dø, så vil man ikke kigge tilbage og tænke at man kommer til at savne sine penge, sine ting, eller karriere , men sin familie og dem man holder af !
Elsker dig ..
Kys fra din datter
Jeg elsker dig skat, I betyder alt for mig. Og ja, hvem vil ligge på sit dødsleje og sige; “ej hvor brugte jeg bare alt for meget tid med dem jeg elsker” Vi er helt og holdent på samme boldgade her <3
Knus, kram og kærlighed fra din mor <3