Kødboller i tomatsauce

Kødboller i tomatsauce

Kødboller i tomatsauce

Italiensk inspireret kødboller i tomatsauce falder i alles smag hjemme hos os. Jeg laver dem af oksekød og fylder dem med krydderier, og fetaost. Ingen mel 😉  Tomatsaucen er en af dem som skal simrer i en time, men den kræver ikke det store arbejde. Jeg spiser strimlet squash og gulerod til. Drengene får fuldkornspasta.

Du får lige min opskrift her :

Kødboller :

800 gr. Hakket oksekød

2 spsk tørret oregano

1 tsk. tørret knust chili

1/2 tsk. spidskommen

2 spsk. tørret rosmarin

1 æg

4 spsk. olivenolie

100 gr. fetaost (hakket)

1 1/2 tsk dijon sennep

salt og peber

50 gr revet ost

( evt. et fed hvidløg)

Du tager dit hakket oksekød  og blander alle de tørre dele i og derefter det våde. Find din stegepande frem og smelt en klat smør. Så former du dine kødboller til små fine boller som er nemme at “rulle” på panden så de bliver lige brune på alle sider.

Tomatsauce :

3 dåser hakket/flåede tomate (evt med basilikum og oregano)

1 tsk. tørret chili

1 spsk. tørret oregano

1 spsk. rødvins eddike

2 spsk. olivenolie

Evt frisk basilikum

Salt og peber

Find en tykbundet gryde og kom en sjat olivenolie i. Tilsæt herefter de tørrede krydderier og tomaterne. Prøv at lade tomaterne være i store stykker og rør forsigtigt rundt. Lad saucen komme op i kog og lad den herefter simre i en time. Bagefter tilsætter du rødvins eddike og hakker tomaterne i stykker. Tilsæt evt frisk basilikum, og smag til med salt og peber.

Læg dine kødboller i et ovnfast fad, og hæld tomatsauce over. Drys evt med lidt revet ost ( jeg brugte også resten af min fetaost)  Sæt retten i ovnen på 180* indtil osten er smeltet. Pynt til sidst dine italienske kødboller med frisk basilikum

Til min grøntsags bund brugte jeg en lille squash og to små gulerødder, så har jeg også nok til min frokost i morgen

Strimlet squash og gulerod

Strimlet squash og gulerod

Kødboller i tomatsauce på grøntsags bund

Kødboller i tomatsauce på grøntsags bund

En dejlig ret fyldt med god smag.

Bon appetit 👍😋

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *