Opråb til alle jer der er trætte af stenalderbrød/kernebrød. NU er der en lækkert brød med en næsten helt sprød skorpe ! Haps siger jeg bare. KETO rugbrød som også ligner et ‘rigtigt’ rugbrød. Hep hep !
Der er flere ingredienser i end jeg normalt foretrækker, men jeg synes at det her KETO rugbrød er det hele værd. Det indeholder stadigvæk kerner, frø og 10 æg, men groft hampemel giver brødet sin flotte farve og struktur.
Det er ikke mig der er den geniale bag opskriften, det er igen min svigerinde som har syslet i køkkenet, og ønsker at jeg skal prøve at bage brødet. Det gør jeg selvfølgelig gerne. Jagten på det perfekte KETO brød vil altid være i gang, men jeg synet vi er meget tæt på målet her.
KETO rugbrød
Opskriften indeholder affilatelinks/reklame, se nederst. Det er kun hampemel du ikke kan få i dit lokale supermarked, vil jeg tro. Men jeg har linket til de fleste ting hos Helsebixen
Du skal bruge, til 1 brød (og 2 boller)
- 10 æg
- Hytteost 4%, 450 g.(et helt bæger)
- 2 dl. pofiber
- 2 dl. græskarkerner
- ½ dl. chiafrø
- 1 dl. hørfrø
- 2,5 dl. groft hampemel
- 1 dl. hampefrø
- ½ dl. solsikkekerner
- 4 tsk. bagepulver
- 2-3 tsk. salt
Du gør sådan her
- Pisk æggene sammen med hytteost
- Tænd din ovn på 160 grader, varmluft.
- Tilsæt alle de andre ingredienser og rør det godt sammen, evt. med din elpisker.
- Hæld dejen op i en brødform, smør evt. formen først med olie/smør
- Hvis du har dej til overs, som mig, så tag en spiseske og lav to klatter på et stykke bagepapir.
- Sæt det hele i ovnen.
- Jeg gav bollerne 20 minutter
- Brødet fik 1 time, men tjek dit brød! Vigtigt!
- Min svigerinde gav kun sit brød 45 minutter, jeg tror måske nok at mit brød var i ovnen i 1 time og 10 minutter.
- Tag stikprøver med en træpind/strikkepind og se om der hænger dej ved. Jeg skar til sidst brødet over for at sikre mig at det var gennembagt 😀
Energiberegning
Jeg fik 30 skiver ud af brødet, som jeg nu har lagt i fryseren med mellemlægspapir imellem. Jeg har lavet en energiberegning på brødet og den kommer sådan cirka til at se sådan her ud, pr.skive :
- Kcal. 98,33
- Protein 7,6
- Kulhydrat 1,6
- Fedt 6,8
Rigtig god fornøjelse. Jeg håber at du bliver lige så begejstret for brødet som mig.
Hvis du skulle få lyst til at lave noget mere med hampemel kan jeg anbefale dig bollerne her. De hæver ikke og bliver store og luftige som når du bager med gær, men de smager super lækkert. Opskriften ligner denne til forveksling, måske kun med græskar til forskel 🙂
Kærlig hilsen Linda
Hvis du er nysgerrig på mine personlige vægttabsforløb kan du læse meget mere her👇
Affiliatelinks er links, der indeholder en kode, der gør, at jeg får udbetalt et mindre beløb, hvis du klikker på dem og derefter handler. Prisen for dig er den samme. Når jeg har brugt affiliatelinks i en opskrift, vil det stå enten før opskriften eller lige efter linket. Hvis jeg anvender reklame vil jeg skrive det ved indlæggets start. Jeg er ikke sponsereret af nogen eller noget. Bloggen er ren hygge og en dejlig hobby for mig. Jeg vil være glad for at du støtter mit arbejde ved at bruge de links jeg henviser til.
3 comments
Det vil jeg prøve meget snart, og jeg glæder mig til det 🤗 det ligner jo et rugbrød
Yay Marianne, det lyder sørme dejligt. Jeg glæder mig til at høre hvad du synes. Har du prøvet at bage med hampemel før?😊
Nej det har jeg ikke, men det ser supergodt ud, og så bare fornemmelsen af brød med noget pålæg eller fisk ovenpå uhhh det mangler jeg nogle gange 🤗