Hjem LCHF Lindas brød

Lindas brød

af Linda
Lindas brød
Lindas brød
Lindas brød.

Indlægget indeholder affiliate links, se nederst.

I dag skal I have opskriften på Lindas brød. Det er uden ost og mandler som ellers meget tit er en basis ingrediens i low carb bagning.

Jeg har valgt at kalde det Lindas brød selvom det er en opskrift jeg har fået af min svigerinde Diana, men hun insisterer på at det er *mit’ brød. Diana var temmelig træt af de almindelig low carb brøderstatninger, og ønskede et brød helt uden mandelmel, og en masse kerner, som hun synes får brødet til at smage som kage, eller også giver det maveproblemer. Hun fandt så på dette fantastiske brød.

2,7 gram kulhydrat pr. bolle

Diana har lavet en beregning på bollerne i Madlog og kom frem til et samlet kulhydratindhold på 2,7 gr. pr bolle. Det må siges at være en god low carb bolle, og jeg kan garanterer for god smag!

Der er hampemel og hørfrømel på ingredienslisten og det er nok meltyper som de færreste ligger inde med, men du finder dem let hos Helsebiksen, eller i din lokale helsebutik. Hampemel er lavt på kulhydrat: 1,4 pr.100 gr. Hørfrømel ligger på 3,7 gr,. pr. 100 gr. Du skal virkelig være obs. på ingredienslisten på din meltype/ producent for der er stor forskel på kulhydratindholdet. Du kan erstatte hørfrømel med hampemel hvis du synes. (Blot til info; Pofiber indeholder 17 gr. pr.100 gr.)

Opskriften er på 24 boller eller 4 store flütes. Du kan pynte dem med sesamfrø og græskarkerner eller lade dem være som de er.

Forbered dig

Jeg har fri i dag, og jeg skal bage en portion mere så jeg har en masse i fryseren. Vi ved jo at julen nærmer sig, og det er rart at kunne hive lidt frem når man er inviteret ud til diverse arrangementer. Jeg har arbejdet i weekenden og har glædet mig til at få tempoet lidt ned.

Græskar

Nå, nu skal vi til opskriften som vil vinde stort og blive en kæmpe succes. I just know it! Bollen er ikke sød i det selvom man kan tro at græskar gør den sød, men jeg synes den er mere neutral og kan bruges til alt slags mad. Du kan fifle lidt med forskellige krydderurter for at få brødet tilpasset en bestemt anledning/ret.

Jeg har brugt økologisk Hokaido græskar som jeg skyllede og skar midtover og udhulede. Jeg rev det, med skallen på, på den grove side af rivejernet. Jeg tænker at også butternut kan bruges. Jeg vil hamstre græskar i dag så jeg kan rive dem og fryse det ned i poser med 5 dl. i hver.

Lindas brød

Du skal bruge, til 4 flüte eller 24 boller:

  • 5 dl./ 300 gr. Hokaido græskar
  • 3 dl./ 70 gr. Pofiber (kan købes her Helsebiksen )
  • 2 dl./ 135 gr. græskarkerner
  • 1 dl./ 80 gr. hørfrø
  • 2 dl./ 100 gr. hampemel (kan købes her Helsebiksen )
  • 4 tsk. bagepulver, jeg bruger den glutenfri her
  • 12 æg
  • 1 bæger hytteost 4,5% (450 gr.)
  • ½ dl./30 gr. hørfrømel (kan købes her Helsebiksen )
  • ½ dl./ 55 gr. chiafrø
  • 2 tsk. salt

Du gør sådan her:

  • Riv græskarret på den grove side af rivejernet
  • Blend hytteost og æg sammen (jeg gjorde det over to omgange)
  • Tilsæt alle de andre ingredineserne
  • Rør det godt sammen
  • Lad dejen stå at trække i 10 minutter.
  • Tænd ovnen på 180 grader, varmluft
  • Form med fugtige hænder boller eller flüte (eller halvt af hver)
  • Pynt brødet med sesamfrø og græskarkerner (kan undlades)
  • Giv bollerne 20 minutter og flüte 25 minutter. Jeg havde ikke mine i ovnen på samme tid.
  • Lad brødet afkøle før du kommer det i en aflukket pose.
  • Kan fryses.

Hvis du sidder og får lyst til at prøve kræfter med flere typer af low carb brød kan jeg anbefale dig disse;

Fladbrød

Verdens bedste knækbrød

Nu varer det ikke så længe før jeg flyver til Mallorca på low carb ‘konference’ det glæder jeg mig meget til. Det kommer du til at høre mere om.

Kh Linda

Dette indlæg indeholder affiliate links. Det betyder at jeg modtager et mindre beløb hvis du køber noget i den pågældende webshop. Prisen er den samme for dig-men du kan på denne måde vælge at støtte mit arbejde med bloggen. Jeg linker altid kun til produkter som jeg selv bruger og kan stå inde for.

Lindas brød
Lindas brød, boller og flüte
8 comments
1

Du vil måske også synes om dette

8 comments

Mia november 5, 2019 - 7:07 pm

Du skriver at du udhuler græskarret men river det med skallen???. Mener du at du udhuler græskarret fordi det inderste skal kasseres? Og st du så river det resterende?

Reply
Linda november 12, 2019 - 5:18 am

Hej Mia. Jeg skærer det midtover, og udhuler det, og ja, jeg river det med skallen på. Det er derfor jeg har valgt et økologisk græskar. Du kan sagtens spise skallen 🙂

Reply
ChristianTornbjerg marts 25, 2020 - 2:19 pm

Hej
De her boller ” lindas brød”
Nu har jeg prøvet 2 gange, puttet helt det i du skriver, men dejen bliver meget blød, også selvom den trækker??

Reply
Linda marts 25, 2020 - 3:22 pm

Hej Christian.
Hvor lyder det herligt at du bager brødet. Du skriver at du har prøvet 2 gange ?
Det er rigtigt at dejen er utrolig blød, men det skal den være. Du skal bare fortsætte og lægge dejen på bagepladen som beskrevet. Bollerne bliver gode alligevel.
Da du prøvede første gang, hvad skete der så ?
Jeg håber ikke at du har smidt dejen ud 🙂
Kh Linda

Reply
ChristianTornbjerg marts 25, 2020 - 3:31 pm

Hej
Nej den er ikke smidt ud men de bliver helt fkade

Linda marts 25, 2020 - 4:04 pm

Det forstår jeg ikke Christian. Hvor er det drøn ærgerligt! Jeg har bagt dem mange gange, og de hæver under bagningen.
ØV altså.
Kh Linda

Karina november 10, 2019 - 7:16 pm

Hej Linda
Hvor ser det godt ud 👌
Det må prøves. Har set dit brød flere steder på IG de sidste par dage og det er blevet rost rigtig meget.
Rigtig god tur til Mallorca-bliver spændende at følge.
De bedste hilsner
Karina

Reply
Linda november 12, 2019 - 5:21 am

Hej Karina. Mange tak skal du have. Jeg er selv blevet stor fan af det. Jeg har hamstret græskar som jeg har revet og frosset ned med 5 dl i hver pose. Det er til de lejligheder hvor de sociale arrangementer ‘kræver brød’. Til dagligt er jeg mest til kød og grønt 🙂
Jeg er på Mallorca nu. Det er det lækreste hotel og mit værelse ligger lige ud til vandet. Jeg elsker lyden af havets brusen. Jeg skriver et indlæg om det. 🙂

Reply

Skriv dine tanker