Pizza på en bund af oksekød er ikke en kæmpe nyhed, men en dejlig variation til den der er lavet på kyllingbund. Den gør sig dog bedre på billeder😅 Den lyse kyllingbund er lidt bleg, også selvom jeg fylder den med krydderier.
Opskriften her er til 3-4 personer.
Opskrift på bunden:
- 500 gram hakket oksekød
- 2 fed hvidløg
- 2 tsk. dijonsennep
- 1-2 tsk. all-round krydderi
- Friskkværnet peber
- (Du kan vælge de krydderier du bedst kan lide)
Du gør sådan her👇
- Bland kødet og alle krydderier godt sammen og form det til en pizzabund på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Tænd ovnen på 220 grader, varmluft
- Tryk din pizzabund så flad du kan, og sørg for at den har samme tykkelse hele vejen rundt.
- Bag den i ovnen i 15 minutter
Fyldet jeg valgte👇
- 5 stk hvide champignon vasket og skåret i skiver
- 6 skiver hamburgerryg
- 150 gram revet rød cheddarost
- 1,5 dl. hakket tomater
- Evt. et par artiskokker
- Lidt rucola til at toppe med sammen med frisk basilikum.
- Et par skiver tomat
- Oregano som drys lige inden pizzaen skal spises
Pizza på en bund af oksekød
- Tag bunden ud af ovnen, og hæld de hakket tomater på, efterfulgt af en tyndt lag cheddar, alle skiver champignon, og så igen cheddar, og så hamburgerryg, den friske tomat og tilsidst resten af cheddar.
- Bag pizzaen færdig i ovnen i 10 minutter, til osten er smeltet og flot gylden.
- Når pizzaen er taget ud af ovnen, og kølet lidt af, kan du drysse rucola, basilikum og oregano på. Hvis du har mere tomat kan du toppe med det også.
- Servere og nyd.
Bon appetit, og dejlig weekend til dig.
Psst. Fik du læst mit tidligere indlæg om den tjeneste Røde kors har om at oprette sig gratis, og få videosamtaler med et venligt menneske, om alt der rører sig i dit liv lige nu? Det er gratis og gælder for alle🌸