Hjem Hverdagsmad Proteinpizza

Proteinpizza

af Linda
Proteinpizza
Proteinpizza

Indlægget indeholder reklame

Proteinpizza er en rigtig lækker måde at få brugt lidt af dit æggehvideproteinpulver. Det er en nem opskrift, og jeg er glad for den. Du må bare love mig at du ikke sammenligner den med ‘rigtig’ pizza for det bliver aldrig en sprød bund eller skorpe som du kender. Til gengæld er den super low carb, altså bunden, for du vælger selv dine toppings😅

Jeg så den første gang lavet af Ketogenic girl / Vanessa Spina på hendes Instagramprofil. Hun bager også brødet i stor stil, som hun, ligesom jeg, har fået inspiration til af Maria Emmerich. Hvis du ønsker at finde Vanessa Spina på Instagram skal du vide at hun lige har skiftet navn til Optimalproteingirl.

På billedet herover har jeg brugt tomatpuré, revet ost, cocktailpølser, 2 små tomater og hamburgerryg som jeg har skåret i strimler. Det var hvad jeg lige havde i skuffer og køleskab. Du vælger selvfølgelig bare dine favoritter. Jeg har også prøvet med tomat passata, og det blev også godt, men lidt mere vådt i det.

Proteinsparingbread

Proteinsparingbread er navnet på brød lavet på æggehvideproteinpulver som det hedder i det store USA. Jeg hørte det omtalt i en podcast med Optimalproteingirl i dag, hvor der blev stillet spørgsmål til hvorfor det kan være svært at synke. Det fik mig til at trække lidt på smilebåndet, for det har jeg også oplevet. Jeg spidsede ører og skurede op for lyden.

Svaret er at man skal huske at det ikke er brød, det skal mere tænkes på som protein, æg og kød. Det skal tygges mere. Almindeligt brød indeholder nogle enzymer som gør det nemt at tygge og synke.

Proteinpizza er på samme måde, den skal tygges mere end du plejer. Den smager ikke af noget særligt andet end det fyld du bruger, og det synes jeg bare er en fordel.

Proteinpizza.

Du skal bruge, til 1 person:

  • 3 æggehvider fra rigtige æg, pisket stive. (gem den ene blomme til de piskede æggehvider og resten til dine morgen æg eller is)
  • 15 gram æggehvideproteinpulver
  • Lidt salt

Du gør sådan her:

  • Pisk hviderne stive.
  • Tilsæt æggehvideproteinpulver og salt, og pisk igen.
  • Rør forsigtigt en æggeblomme i de piskede hvider
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Smør bunden og kanterne på en springform med smør
  • Hæld dejen i formen og sæt den i ovnen i 15 minutter hvor den vil hæve lidt.
  • Tag den ud og lad den køle lidt af før du tilsætter dit fyld.

Når du har tilsat dit favoritfyld sætter du pizzaen tilbage i ovnen, stadig på 200 grader, og giver den 10-15 minutter igen.

Pizza på kyllingebund

En anden god og stensikker low carb pizza kan være den som er lavet på kyllingebund. Den ser måske ikke lige så indbydende ud, men ligesom proteinpizza så smager den af det fyld du lægger på. Jeg synes faktisk også at man sagtens kan kalde den for proteinpizza fordi den er lavet på protein, men det navn var allerde taget 😉

Rigtig god fornøjelse💖

0 Søde tanker skrives her
4

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1