Kyllingekødboller med peberfrugt smager virkelig godt. Jeg var selv lidt skeptisk fordi kyllingekød ofte kan få en tam og kedelig smag. Men jeg synes at de er lykkes ganske fint, jeg håber at du har lyst til at prøve og lade mig vide hvad du synes.
Indeholder reklame for Nyttoteket
Du skal bruge, til 4-5 personer (til kødbollerne):
- 800 g. hakket kyllingekød
- 2 æg
- 2 fed hvidløg (knust)
- 1 spsk. oregano
- 2 spsk Real Broth fra Nyttoteket. – kan undlades. (husk du får 15% ved at bruge min kode; lindalowcarb15)
Til saucen skal du bruge:
- 1 dåse hakket tomater (jeg blendede min fordi vi ikke kan lidt klumperne😅)
- 1 fed hvidløg (knust)
- 2,5 dl. vand
- 2 spsk. avocadoolie /olivenolie /kokosolie
- 1 rød peberfrugt, skåret i rustikke tern
- 1 gul peberfrugt, skåret i rustikke tern
Persille til pynt.
Du gør sådan her:
- Rør kyllingekød sammen med hvidløg, æg, oregano og salt + peber.
- Form dem til små kødboller og læg til side på en tallerken eller i et ovnfastfad
Saucen laves sådan her👇
- Opvarm en pande med olie på og tilsæt det knuste fed hvidløg
- Hæld peberfrugter på panden og drys salt over.
- Rør det sammen over medium varme og lad det stå til peberfrugterne er lidt bløde
- Hæld nu de hakket tomater på panden sammen med vand.
- Tænd ovnen på 190 grader, varmluft.
- Lad det simre et par minutter og hæld så blandingen over i et ovnfast fad.
- Fordel kødbollerne i fadet ovenpå tomatsaucen.
- Sæt fadet i ovnen i 20-30 minutter
- Tag fadet ud af ovnen og lad det stå i 5 minutter før du serverer og pynter med persille.
Jeg spiste retten som den var, men Bo fik ris til. Du kan også sagtens vælge at spise blomkålsris eller broccoliris til, de vil begge egne sig godt.
Snuden i sporet
Mandag den 13 september går næste hold i luften. Vi skal have fokus på at komme tilbage i de gode vaner med den mad som nærer os og mætter godt og længe.
Snuden i sporet er ikke for dig der drømmer om at leve vegetarisk eller vegansk da jeg bruge kød i alle retter. Du kan godt leve low carb som vegetar, men jeg har ikke nogen erfaring på det punkt og overlader det derfor til andre.
Ved at klikke på linket her 👉Snuden i sporet kommer du direkte til indlægget der forklarer dig alt hvad du har brug for at vide. Du er altid velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål.
Kh Linda