
Indlægget indeholder reklame
Rutiner ! Jeg er en kæmpe rutinefan. Alting fungerer bedre for mig når jeg kan holde mig til mine faste rutiner. Det gælder både i forhold til mad, træning og arbejde.
Jeg gør stort set det samme hver morgen. Gør du også det ? Noget af det første jeg gør er at skylle munden med vand, gurgle godt igennem og spytte ud. Det er noget jeg læste i bogen ‘tarme med charme’ og det har jeg taget med mig og gjort til en fast vane.
Noget nyt jeg har indført indenfor det sidste år er Aioss, som er en grøn drik der er fyldt med mikronæringsstoffer og gode bakterier som gør godt for mit sarte tarmsystem. Det er desværre en lidt dyr omgang, og nok noget af det jeg vil sorterer fra hvis jeg skal spare et sted. Jeg synes den smager godt, jeg tilsætter ofte et ingefær shot. Jeg er også stødt på nogen som overhovedet ikke kan få den ned. Men sådan er vi så forskellige alle sammen. Jeg kan vænne mig til det meste i den gode sags tjeneste.
Morgenrutine:
De 4 dage jeg styrketræner gør jeg det på én måde og en smule anderledes når jeg har lidt mere tid hjemme.
Rutiner på dage med styrketræning; Gurgle mund og spytte ud (hver morgen, altid) træningsoutfit på. Blande min Aioss og drikke den tilsat 3 gram kreatin. Så blander jeg mine elektrolytter, og tilsætter 3-4 gram kreatin. Mine elektrolytter køber jeg hos Salty fordi det er dem der er bedst på marked når du gerne vil undgå sukker. Og så er Salty lavet uden kunstige smagsstoffer og er høj i magnesium, natrium og zink. Du kan læse meget mere uddybende på deres hjemmeside
Min træningstaske er pakket dagen før, samtidig med at tøjet er lagt klar, så er der ikke nogen undskyldning for at komme afsted. Min morgenmad og frokost er også pakket og klar til at blive lagt i træningstasken
Mine elektrolytter kommer med op i fitnesscentret og bliver drukket under min træning som typisk varer en stor time.
Jeg tager et bad i fitness, og så op på cyklen, som nu er en elcykel, og afsted til jobbet som ligger 10 kilometer fra træningscentret.
Madrutine
Jeg spiser min morgenmad når jeg ankommer til arbejdet imens jeg sørger for at alle computere bliver åbnet og er klar til dagens arbejde. Min morgenmad er typisk meget proteinrig. Det kan være 200 gram hytteost med 10 mandler, en halv avocado, og to æg. Eller en kyllingebund med kødpålæg eller æg. Kødpålæg kan være en rest kylling fra dagen før som jeg har rørt med mayo. Det kan også være en oksespegepølse eller ost og hamburgerryg. Jeg er meget rutinepræget her. Jeg har ikke behov for at ændre min morgenmad hver dag. Jeg bliver ikke træt af at spise det samme.
Og så kaffe med collagen fra Nyttoteket. Det har været en hel fast rutine i mange år. Husk at du kan bruge min rabatkode når du handler hos Nyttoteket så får du 15%. Koden er; lindalowcarb15
Så er dagen i gang og jeg er fyldt med god energi.

Jeg har tidligere skrevet om mine rutiner, sidste gang var i 2021, og der så de lidt anderledes ud. Du kan læse om dem her
Kram fra Linda
