Indlægget indeholder reklame.
Hvis der er noget der har hittet på de socialemedier de sidste 6-8 måneder så er det ‘brød’ lavet på æggehvideprotein. Der har floreret mange forskellige opskrifter, og der har været stor forvirring hos de danske brugere.
Opskriften er opfundet af Maria Emmerich. Det er mange år siden hun begyndte at bage brødet, men det er først nu at det hitter. Hun laver alverdens ting af den dej, både pizza, hotdog, boller, kage og meget mere. Du finder Maria lige her. Du vil finde mange forskellige forslag hos hende, så tag dig et kig omkring. Maria og hendes mand har virkelig mange års erfaring med denne livsstil.
Jeg har prøvet to forskellige versioner, den ene lettere og billigere end den anden. Jeg kan ikke smage forskel, men det ved jeg at andre kan, så du må prøve dig frem og finde din favorit.
Jeg har lavet brød, boller og pizza af dejen. Det er ikke fordi den smager af noget, den er lidt svampet i det og har en gummikant, synes jeg. Alligevel bliver jeg ved med at bage det, så det må kunne noget😅
Æggehvideprotein brød
Du skal bruge👇:
- 3.5 dl. Æggehvideproteinpulver, jeg køber mit hos Myprotein. * tilføjelse længere nede
- 3.5 dl. Vand
- 1 tsk. salt
Du gør sådan her👇
- Pisk det hele godt sammen på høj hastighed. Det skal være meget stift og du skal være forberedt på at det vokser til dobbelt størrelse.
- Når du kan vende det på hovedet uden at det falder ud af skålen er det færdigt og du kan hælde det ned i en brødform.
- Glat det lidt på overfladen og sæt det i en forvarmet ovn på 150 grader i 30 minutter. Placer brødet nederst i ovnen da det hæver meget, eller midti hvis du har en høj ovn.
- Lad brødet blive i ovnen i 20-30 minutter når det er færdigt. (lad ovndøren stå åben)
Version nummer to får du her:
- 12 æggehvider af rigtige æg (gem blommerne til is eller din morgenmad)
- 65 gram æggehvideproteinpulver
- 1 tsk. salt
- Pisk som beskrevet i den første opskrift.
- Fordel i en brødform og glat overfladen
- Sæt i ovnen i 30-45 minutter på 165 grader
For begge versioner af ‘brød’ lavet på æggehvideprotein, gælder det at du skal vente til det er helt kølet ned før du skærer i det. Brødet kan holde sig i køleskabet i op til 4 dage, eller i fryseren i 4 uger.
- Tilføjelse: Da jeg først udgav dette indlæg kunne jeg ikke finde æggehvideproteinpulver hos Myprotein og jeg taggede derfor Bulk, som jeg også selv har købt hos flere gange. Jeg oplever at der er stor forskel i smagen, og jeg foretrækker den fra Myprotein. Det er vel nok en smagssag, som så meget andet.
- Du bliver nødt til at prøve dig frem og finde din egen favorit. Jeg har flere kilo liggende fra Bulk og jeg er ikke bange for at brænde inde med dem.
Lindas brød
Hvis du vil have et brød som der er lidt flere ‘krummer’ i, så kan jeg anbefale Lindas brød, eller hvad med den helt almindelige thebolle?
Kh Linda
2 comments
Jeg har netop forsøgt mig, men da jeg pisker bliver det bare slet ikke stift😳 øv.
Noget bud på hvad det kan skyldes?
Hej Mia. Det forstår jeg ikke helt. Altså, bliver dine æggehvider ikke stive når du pisker dem? Det har ikke noget med opskriften at gøre, tænker jeg? Du skal piske dem helt stive og så tilsætte æggehvideproteinpulver til sidst. 😊