Hjem Fødselsdag Theboller

Theboller

af Linda
Glutenfri theboller
Glutenfri theboller
Theboller uden mel og sukker. Nam !

Til morgen vågnede jeg til en besked om, at jeg i 2015 postede et billede af theboller, men at der ikke er nogen opskrift til dem. Til alt held har jeg skrevet opskriften ned, så jeg må fluks lave om på det, og sørge for at opskriften bliver foreviget. Tidspunktet kunne ikke være bedre, da vi skal til fødselsdag i morgen. ( min datters fødselsdag, 29 år!, det er ikke til at forstå)

Jeg spiser sjældent brøderstatninger, men det sker, og så er det dejligt at kunne hive nogen ud af fryseren. Denne thebolle indeholder 2,9 gram kulhydrat pr. thebolle. Prøv den hvis du er til ‘brød’, men lad være hvis du er i gang med et vægttabsforløb da den søde smag og bløde konsistens kan trigge noget i dig og få dig til at overspise.

Kickstart og børnepasning

I øjeblikket taster jeg på livet løs, her på computeren. Jeg er medhjælper på Madbandittens kickstart forløb (slankeforløb) og jeg kan godt love dig for at det ikke er kedeligt. Jeg er travlt beskæftiget fra morgen til aften. Jeg er vild med det, og jeg synes kun jeg møder optimisme og kampgejst hos de seje deltagere. Mere af det, tak <3

Alt imens jeg forsøger at være meget tilstedeværende på Kickstart forløbet, hygger jeg mig fortsat med Emmie. Vi har fundet nogen dejlige legestuer hvor vi begge to hygger os. Der er mange onsdage hvor vi mødes med en anden mormor, som hedder Rikke og er mormor til Lillie, og de to små piger kommer tættere på hinanden. Det er hyggeligt at se hvordan de begynder at genkende hinanden, og Rikke og jeg er begyndt at glæde os til lune forårsdage og sommeren hvor vi kan sidde i haven og se børnene lege 🙂

Nå, nu må vi hellere komme til den opskrift.

*Indlægget indeholder affilatelinks, læs nederst hvad det betyder.

Theboller

Du skal bruge, til 8 stk.

  • 1,5 dl. pofiber
  • 0,5 tsk. kardemomme
  • 1,5 dl. affedtet sesammel
  • 1 stk. sukrin gold (kan undlades)
  • 4 æg
  • 50 gram smør (skåret i små tern)
  • 200 gram hytteost
  • 100 gram Havarti ost (eller anden ost du selv river)
  • 2 spsk. fiberhusk
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 æg til pensling

De ovenstående ting jeg har linket til, kan også købes i de større supermarkeder, og i helseshoppen.

Du gør sådan her:
  • Kom æg, hytteost, smør og havarti i en skål
  • Blend det godt sammen
  • Hæld nu fiberhusk, sukrin, kardemomme og bagepulver i blandingen
  • Blend det hele igennem
  • Tilsæt pofiber og rør det godt ind i massen
  • Tilsæt nu sesammel, lidt af gangen. Rør det godt sammen.
  • Når det ikke længere er muligt at røre med en ske så tager du hænderene i brug (let fugtige hænder)
  • Lad dejen hvile
  • Tænd ovnen på 180 grader, varmluft.
  • Pisk et æg sammen til pensling
  • Del dejen i 8 lige store dele med en våd kniv, og form dem til boller
  • Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Pensl dem med æg
  • Bag dine Theboller nederst i ovnen i 17-19 minutter, eller indtil de er gyldne.

Thebollerne egner sig fint til fødselsdagsbordet 🙂

Hvis du sidder og ærgrer dig over at du mangler affedtet sesammel, vil jeg mene at det godt kan erstattes af affedtet mandelmel.

Ønsker du en anden opskrift uden mel og sukker ?

Du kan også kaste dig ud i en nemmere løsning, og prøve disse ostefladbrød som er yderst velsmagende og passer til stort set alt. Jeg er vild med dem på brødristeren også.

Vægttabsforløb;

Er du nysgerrig på mine personlige vægttabsforløb kan du læse meget mere her

Affiiliatelinks er links, der indeholder en kode, der gør, at jeg får udbetalt et mindre beløb, hvis du klikker på dem og derefter handler. Prisen for dig er den samme. Når jeg har brugt affiliatelinks i en opskrift, vil det stå enten før opskriften eller lige efter linket. Hvis jeg anvender reklame vil jeg skrive det ved indlæggets start. Jeg er ikke sponsereret af nogen eller noget. Bloggen er ren hygge og en dejlig hobby for mig. Jeg vil være glad for at du støtter mit arbejde ved at bruge de links jeg henviser til

4 comments
2

Du vil måske også synes om dette

4 comments

Maria Birkholm februar 15, 2020 - 1:42 pm

De er de bedste LCHF boller jeg har smagt til dato 👌🏻🤩 Tak for en god opskrift!

Reply
Linda februar 15, 2020 - 3:54 pm

Mange gange selv tak Maria, det er jeg super glad for at du skriver. Enjoy !

Reply
Jeanett februar 15, 2020 - 1:45 pm

Nøøøj, Linda. De her boller er virkeligt gode – lækre til både smør, ost og 72% pålægschokolade og de efterlader ingen kriller i halsen. De er godkendt af hele familien og skal helt sikkert med til familie fødselsdag, så min mand og jeg kan spise sådan en lækkerbisken i stedet for de traditionelle, der helt sikkert bliver serveret.
Tusind tak fordi du har delt denne opskrift 🙂

Reply
Linda februar 15, 2020 - 3:55 pm

Yay Jeanett 🙂 Hvor er det skønt at høre 🙂 Og selv mange gange tak 🙂

Reply

Skriv dine tanker

UA-78511755-1