Hjem Fokus på famile Fokus på familieværdier

Fokus på familieværdier

af Linda

Jeg har gjort noget fuldstændig vildt ! For mig er det en kæmpe beslutning, og en meget stor ændring i mit liv. Hele mit livsmønster ændrer sig fra den 1 september, hvor der kommer meget stor fokus på familieværdier.

Family, where life begins and love never ends.

Jeg har sagt mit job op !

Hvor vildt er det lige? Jeg springer ud fra ti meter vippen med bind for øjnene og krydser fingre.. Nej okay, det måske lige i overkanten. Min beslutning om, at opsige mit job, er meget velovervejet. Alt er talt igennem, og alle vinkler (som vi kender til) er gransket ganske nøje.

Jeg har et godt job, jeg har været øjenlægesekretær de sidste 12 år, i en stor klinik i rivende udvikling. Jeg er glad for det. Jeg har søde og gode kollegaer og chefer. Men familien vil altid komme først, og nu har jeg fået en mulighed, jeg end ikke har turde drømme om.

Elsker Elsker Elsker Elsker

Mormor på fuldtid !

Jeg har fået den store ære at passe mit barnebarn det næste halvandet år ! Ja, du læste rigtigt. Tænk engang ! Hvor stort er det lige? Det jo kæmpe stort! At få vist den tillid af min datter og svigersøn er en meget stor kærlighedserklæring som jeg stolt tager imod. Hvad kan overgå tid med dine børn og børnebørn? For mig er der intet større.

Mit hjerte smelter. Elsker dette billede af de mest perfekte små piger.

Hvordan hænger det sammen?

Brøndby kommune giver tilskud til privat pasning i eget hjem. Det er ikke et beløb vi kan leve af, men min datter og svigersøn betaler også et beløb, og så blogger jeg ved siden af, og tager vagter som timelønnet på mit nuværende job, og på det lokale ældrecenter. Det skal nok komme til at gå helt fint. Jeg tænker at der er penge at spare når jeg har mere overskud til at planlægge indkøb og madlavning. Der skal nok også justeres lidt mere på andre forbrugsvaner, men det kigger vi på hen af vejen.

Men hvad så efter de halvandet år ?

Tjaaa. det ved jeg ikke rigtigt endnu. Måske blogger jeg videre om mad og familie. Måske skal jeg ud at have et fuldtidsjob igen. Hvem ved hvad tiden bringer? Jeg har en plan om at tage en online uddannelse inden for kost, imens jeg “går hjemme”, og det ville være endnu en drøm der gik i opfyldelse, hvis jeg kunne bruge den uddannelse her på bloggen. Måske får min ældste søn og svigerdatter brug for privatpasning ? Livet er fyldt med muligheder, og livet er så kort. Det skal leves og nydes.

Mormor på fuldtid
Stolt mormor til skønne Emmie



Hvad skal Emmie og jeg få tiden til at gå med ?

Jamen vi skal have rolige morgener, sammen med Mila og storebror Oliver, som vi skal sørge for at få sendt ud af døren uden stress. Nogen dage vil Mila måske gerne have en fridag fra børnehaven, og så kan hun få det. No stress. Men de dage hvor Emmie og jeg er alene skal vi både have hygge dage hjemme, men også ud på tur. Vi skal i svømmehallen, i Zoo, i Tivoli, på alverdens legepladser, på biblioteket, i teater og måske også finde et sted hvor de har “mor og barn” rytmik hvor vi kan møde andre hjemmegående.

Københavns kommune har mange store legepladser, som er bemandet, og de er meget populære. Dem skal vi også ud og “netværke” i 😉 Jeg tænker at vi kan cykle rundt de fleste steder.

Behøver jeg at skrive at jeg glæder mig ? Jeg har i flere år sukket efter mere tid og overskud til at se familie og venner. NU kommer det til mig. De næste år kommer til at være med fuldt fokus på familieværdier. I LOVE IT.


Rigdom handler ikke om penge

Her kan du læse mere om mine drømme og prioriteter:

http://familiefristelser.dk/?page_id=2418

4 comments
0

Du vil måske også synes om dette

4 comments

Belinda maj 22, 2019 - 4:38 pm

Sådan……..hvor er det stort og godt gået ❤❤❤

Reply
Advokadofyrensballondans maj 22, 2019 - 5:19 pm

Tusinde tak Belinda <3

Reply
Pernille Zachariasen maj 30, 2019 - 7:31 am

Tillykke med den beslutning, det lyder skønt og godt for jer alle.

Reply
Advokadofyrensballondans maj 30, 2019 - 5:29 pm

Tusinde tak Pernille, det er jeg glad for at høre du synes. Du kan tro at jeg glæder mig.

Reply

Skriv dine tanker

UA-78511755-1