Hjem Ingen mel Proteindrik

Proteindrik

af Linda
Proteindrik med Nordic berries fra Nyttoteket

Indlægget indeholder reklame og anbefalinger.

Proteindrik er ikke noget jeg har været fan af, nogensinde. Jeg er dog ikke så stivnakket at jeg ikke vil lytte til anbefalinger og gode råd. Der forskes hele tiden på området og mange ting indenfor min livsstil er ændret i de 10 år jeg har fulgt med.

Forskning og udvikling

Vanessa Spina har mange eksperter i studiet til sine podcast, og det er altid interessant at lytte til. Det er ikke altid jeg er enig, og det er Vanessa heller ikke, men jeg lærer noget nyt om kroppen hver gang. Vanessa har en hel serie som omhandler protein og hvor vigtigt der er for os, at få den rette mængde hver dag. Du finder dem der hvor du lytter til podcast, eller på hendes blog som du finder her

Der tales meget om mængde af protein som vi alle skal have hver dag. Faktisk skal vi have mere jo ældre vi bliver. Anbefalingen ligger mellem 1,0-1,8 pr kilo vægt. Så hvis du feks. vejer 80 kilo skal du have minimum 80 gram dagligt, og helt op til 144 gram. Dette er en tommelfingerregel som kan bruges i langt de fleste tilfælde. Hvis du vejer 200 kilo kan du ikke bruge den regel, men skal sigte efter din idealvægt.

Hvor meget protein

Hvor meget protein er der i et kyllingebryst på 100 gram? Der er cirka 20 gram! Det er immervæk mange kyllingebryster du skal spise dagligt for at nå op over 100 gram. I et æg er der 7-8 gram protein, 👇 Nedestående er fra mine vægttabsforløb, og er cirka mål.

Proteindrik

Det er her proteindrik kommer ind i billedet, for selv om jeg har super meget fokus på at få protein nok, så er der dage hvor det kniber. Jeg vil gerne have stærke muskler og knogler så for mig er det et vigtigt mål at nå. Jeg cykler forholdsmæssigt meget, styrketræner tre gange om ugen og gerne yoga 2-3 gange. Ved ikke om det vil være kategoriseret som moderat eller aktiv livsstil, og det er egentlig også ligemeget. Vigtigst er det at jeg føler mig godt tilpas og har energi til hele dagen.

Jeg har derfor lavet mig en proteindrik, som jeg fandt inspiration til hos Vanessa Spina. Den er med bær, mandelmælk som jeg selv har lavet efter denne opskrift, æggehvideproteinpulver, isterninger, Nordic Berries og skyr. Jeg synes selv den smager godt og den giver et godt boost af protein. Du kan vælge at tilsætte sødning, men det er mange år siden jeg er stoppet med det. Nogle vil måske også vælge at tilsætte mct olie/pulver.

Du kan vælge den form for mælk du foretrækker: mandel, cashew, kokos, havre, almindelig. Det afhænger af dig og dit behov. Det kan også være at du vil foretrække at bruge dampet squash og blomkål og lidt blåbær istedet for de bær jeg har skrevet. Find din favorit.

Du skal bruge:

  • 1 – 1 1/2 dl. mandelmælk afhængig af hvor flydende du vil have den.
  • 2 dl. bær, jeg brugte granatæblekerner, hindbær og blåbær
  • 1 spsk. Nordic Berries (kan undlades)
  • 0.5 dl. knuste isterninger
  • 1 måleske æggehvideproteinpulver / 30 gram.
  • 1 spsk. skyr (kan undlades)

Du gør sådan her👇

  • Hæld det hele ned i en blender, og fortsæt til du har en flydende masse.
  • Drik den kold.
  • * se energiberegning nederest i indlægget
Hvad skal du vælge

Når du skal købe proteinpulver er det vigtigt at du sikrer dig at det er det reneste produkt der er på markedet. Jeg har set nogle både hos Myprotein, Bulk og Bodylap. Der er sikkert et udemærket produkt hos de fleste store forhandlere. Men hvad er det du skal kigge efter? Så vidt jeg har forstået på Vanessa Spina, og som du kan se i billedet herunder, er indholdet af Lucein (og protein naturligvis) vigtigt for at opbygge muskelmasse. Det som jeg har tagget fra Myprotein lyder lovende, men jeg kan desværre ikke se indholdet af lucein. Jeg har sendt dem en mail med ønsket om at få det at vide men har endnu ikke fået svar. Hvis indholdet lever op til mine forventninger bliver det dette jeg bestiller.

Ophavskvinde; Ketogenic Girl
Oversigt over protein

Jeg har kopieret Ketogenic Girl fra hendes profil på Instagram med disse billeder over protein:

Ophavskvinde; Ketogenic Girl
Ophavskvinde: Ketogenic Girl

Hvis du vil dykke dybere ned i emnet kan jeg anbefale dig at følge med hos Vanessa og hendes podcast. Her kan du også finde alle de detaljer du måske søger efter at have læst dette indlæg.

Rigtig dejlig lørdag til dig.

Kh Linda

Energiberegning på proteindrik

Min beregning er lavet på;

  • 1 dl. mandelmælk
  • 50 gram skyr
  • 1 dl. frosne hindbær
  • 1 dl. frosne blåbær
  • 30 gram æggehvideproteinpulver.

Ser sådan her ud;

  • 220 kcal.
  • 31 g. protein
  • 15 gram kulhydrat
  • 3 gram fedt

Enjoy 😊

0 Søde tanker skrives her
2

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1