Indlægget indeholder reklame
Jeg havde fødselsdag forleden og i den anledning købte vi ind til tapas som vi skulle nyde med min bror og svigerinde. Jeg viste billedet, som du ser her foroven, på min instagram profil og jeg blev spurgt om jeg vil dele hvad jeg fylder sådan et lækker bræt med. Det vil jeg naturligvis gerne.
Jeg spiser sjældent ost efterhånden, men til min fødselsdag hører det til. Bo kørte derfor til Valby Ostelager. Han købte rigeligt ind af alle mine favoritter, både i pølse og ost. Med sig hjem fik han også lækre oliven og cornichoner.
Som noget nyt har jeg opdaget at jeg bedre kan tåle ost fra ged og får, og overraskende nok smager det mig ganske fint. Jeg ville aldrig have troet at det ville være noget for mig, men jeg er positivt overrasket👍 Der er derfor flere oste af den slags på brættet.
Fødselsdag
Jeg er som en 5 årige når jeg har fødseldag. Jeg glæder mig og storelsker min dag. Jeg synes selv at jeg havde pakket min fødselsdag godt i år. Mit ældste barnebarn og jeg har fødselsdag med 2 dages mellemrum, så vi startede dagen før med at fejre hende, og det er jo en god start i sig selv. Vi var heldige at kunne være i haven og det sættes der ekstra stor pris på i disse Corona tider. Vi var delt op i hold, og vi var de første der ankom.
6 år er hun nu❤️ Stor pige som skal starte i skole til sommer, men allerede SFO på mandag. Tiden flyver. Vi havde nogle hyggelige timer inden vi måtte bryde op og give plads til næste hold.
Da vi kom hjem gik jeg i gang med at forberede tapas til vores aften. Jeg fandt lidt saltede cashewnødder og røgede saltede mandler frem og lagde i små skåle. Så kom tiden til at pakke en hel masse ud fra Valby Ostelager, og hold da op der er meget at vælge imellem🙌
Af ost var der;
- Smøreost, 1 med chili og 1 med hvidløg
- Gouda med chili
- Røget ravost (dansk version af Prima Donna)
- Fransk fåreost
- Gedeost
- Tricolorer (den med den mange farver)
- Ananasost
- Saint agur
- Black lemon
Udvalget af pølser var;
- Parmesanpølse
- Hvidløgspølse
- Fennikelpølse
- Piccantepølse
- Seranoskinke
- Romanapølse
Tror der var en mere både af ost og pølse men husker ikke navnet. Jeg fik det lagt på mit skærebræt og fandt peberfrugt og druer frem, mest for farvens skyld😅Jeg pyntede derud af, og hyggede mig med at lave *roser’ af 2 af pølserne.
Jeg lavede også en lille fad med halehængt røget laks, lidt ost og tomat som pynt sammen med dild.
Den 25 april
Den 25 april, altså dagen efter tapas og barnebarns fødselsdag var det min tur til at blive fejret. Jeg havde, som nævnt tidligere, glædet mig. Jeg synes jeg var startet godt ud dagen før med godt selskab og følte mig klar til en dag omringet af mine skønne børn, svigerbørn, børnebørn og svigermor. Vi havde købt ind til at grille entrecöte, frankfurter og kyllingefilet, og der var salat samt store halve kartofler som også var klar til at blive grillet.
1 time inden gæsterne skulle komme ringede min datter og fortalte at de var blevet informeret om at der var en som var testet positiv i Milas børnehave og at de derfor var blevet bedt om at gå i isolation, hele familien😓 Av siger jeg bare, det var en streg i regningen (og min glæde) Alle var jo uden skyld men for pokker hvor var det ærgerligt. Og da vi havde været sammen med Mila dagen før, valgte min svigermor at blive hjemme også, for en sikkerheds skyld. Selskabet gik derfor fra 12 til 6. Der var meget mad som blev smidt i fryseren😆
Min lchf lagkage blev der kun spist 2 stykker af så den stod og kedede sig i køleskabet nogle dage.
Min aftensmad endte med at se sådan ud👇
Fokus på familieværdier
Hvis du er stabil læser her på bloggen kan du måske huske mit indlæg fra maj 2019? Det handlede om en meget stor beslutning jeg havde taget. Du kan læse indlægget lige her.
Rigtig dejlig torsdag til dig.😊