Hjem LCHF Julevafler med nougatskum

Julevafler med nougatskum

af Linda
Julevafler med nougatskum

Jeg fik din opmærksomhed ved nougat, ikk’ 😉 Julevafler med nougatskum🤤 Det kan noget! De er altså også noget helt særligt, som jeg virkelig nyder når jeg endelig kaster mig over dem.

Du skal starte med at lave din hjemmelavede nougat, medmindre du er ligeglad med det tårnhøje sukkerindhold i det du køber, for så gør du bare det. Jeg har ikke spist sukker i mange år, og er blevet særligt glad for denne version som nydes til ekstra særlige lejligheder. Julevafler med nougatskum er et udmærket alternativ til æbleskiver og andre juletraditioner.

Hjemmelavet nougat har jeg fundet opskriften på hos Madbanditten for mange år siden, men det er en opskrift der holder for evigt. Jeg bruger den igen og igen, og den opbevares på frost i nærmest uendelig tid.

*Indlægget indeholder affilatelinks. Se nederst hvad det betyder for dig

Nougat

Du skal bruge:

  • 1 spsk. sukrin melis (jeg undlader det) (add.link)
  • 200 g. hasselnødcreme som det her (add.link)
  • 150 g. mørk chokolade over 70%

Du gør sådan her

  • Smelt chokoladen i en stålskål over let kogende vand.
  • Tilsæt hasselnøddecreme og rør det godt sammen (evt. også sukrin men smag først)
  • Lad det køle lidt ned inden du hælder det over i en rugbrødsform foret med film. Glat det ud.
  • Skal stå på køl natten over.
  • Når du skal bruge det, som skum, blander du 50 g. nougat med 2 dl. fløde, pisket til flødeskum , og rører det sammen. Jeg fyldte mit skum i en sprøjtepose med tyl og pyntede vaflerne.

Julevafler

Du skal bruge

  • 4 dl. creme fraiche
  • 1 1/2 dl. hasselnødder som disse (også set i Føtex og Bilka) (add.link)
  • 4 æg
  • 2 tsk. pofiber, kan findes i det fleste store supermarkeder (add link)
  • 1 tsk. bagepulver, almindelig eller glutenfri som min. (add link)
  • 1 tsk. xanthan gum (kan undlades) (add link)
  • 2-3 tsk. chai krydderi
  • 1/2 tsk. kanel

Du gør sådan her;

  • Pisk æggene godt sammen
  • Varm dit vaffeljern op
  • Bland de øvrige dele i og rør det godt sammen
  • Du er nu klar til din første vaffel. Det er sjældent nødvendigt med fedtstof da der er rigeligt i dejen.

Jeg havde en portion af disse julevafler med nougatskum med i vores ketoklub i går. Vi havde juletema, og jeg er ikke særligt begejstret for risalamande (heller ikke den LCHF agtige version 😉) Så mit valg faldt på vaflerne fordi de altid er et hit hjemme hos mig selv. De dufter af jul! Jeg havde drysset sukrin melis over som jeg havde blandet med 1/2 tsk. kanel, og tilsidst drysset med friskrevet clementin skal. Jeg pyntede med clementiner, blåbær og kanelstænger.

Rigtig god bagelyst 😋

KH Linda

*

Affiliatelinks er links, der indeholder en kode, der gør, at jeg får udbetalt et mindre beløb, hvis du klikker på dem og derefter handler. Prisen for dig er den samme.
Når jeg har brugt affiliatelinks i en opskrift, vil det stå enten før opskriften eller lige efter linket.
Hvis jeg anvender reklame vil jeg skrive det ved indlæggets start.
Jeg er ikke sponsereret af nogen eller noget. Bloggen er ren hygge og en dejlig hobby for mig.
Jeg vil være glad for at du støtter mit arbejde ved at bruge de links jeg henviser til.

0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1