I går blev jeg inspireret af et billede jeg så på instagram hos madbloggeren @lchf_italian. Det var mørbrad med rosmarin. Jeg har altid haft en svaghed for rosmarin, og faktisk også for timian. Jeg valgte derfor at det skulle på madplanen.
Jeg lavede to svinemørbrad, du kan naturligvis vælge at bruge oksemørbrad, og bare en enkelt, men her får du mit bud på hvor du får en lækker svinemørbrad med rosmarin og hvidløg.
Mørbrad med rosmarin
Du skal bruge;
- 1- 2 mørbrad
- 2 stængler rosmarin (afhængig af størrelsen, mine var meget store)
- 4 fed hvidløg skåret i skiver
- Salt og peber
Du gør sådan her:
- Afpuds din mørbrad for sener og fedtklumper
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft
- Skær et snit hele vejen ned langs midten
- Fyld hvidløg ned i snittet.
- Drys med salt og peber
- Placer din rosmarin på langs så den fylder hele mørbraden
- Brun mørbrad på panden og læg den i et ildfast fad / bradepande
- Sættes i den forvarmet ovn i 25-30 minutter. (Ovne varmer forskelligt, så vær opmærksom).
Blomkålsris og kryddersmør
Jeg spiste blomkålsris til som jeg havde blandet med finthakket frisk rosmarin og en hel masse hakket frisk timian. Jeg havde også fintsnittet en smule broccoli og blandet i, men det var mest for at give den kedelige blomkål lidt ekstra farve. Jeg pyntede med pekan nødder. Denne idé til blomkålsris har jeg fra @funkyfoodmom på Instagram.
Som min fedtkilde brugte jeg kryddersmør. Jeg havde både hvidløgssmør og græskarsmør i fryseren, så det var super nemt a hive frem.
En anden lækker og velsmagende ret her på bloggen er kylling i fad, har du prøvet den? Jeg har skåret kraftigt ned på mejeriprodukter, ikke fordi de ikke smager godt, tværtimod, jeg ophober bare væske af det og så overspiser jeg lynhurtigt fordi det smager så pokker godt.
Hvis du er nysgerrig på mine vægttabsforløb kan du læse meget mere her👇