Hjem Ingen mel Fladbrød

Fladbrød

af Linda
Fladbrød lavet på chili gouda

Jeg spiser sjældente brøderstatninger, men når jeg gør, så falder valget tit på fladbrød med ost. De er super nemme at lave, så jeg laver tit en dobbelt portion og fryser dem ned. Så har jeg til rigtig lang tid. Du kan variere smagen alt afhængig af hvilken ost du vælger. Dem jeg spiste i dag var med chili gouda så der var lidt ekstra smæk på smagen. Det er rart med afveksling.

Til mine fladbrød spiste jeg laksesalat, spinat og avocado. Laksesalaten var en laksefilet som jeg rørte op med mayonnaise, salt og peber.

Fladbrød lavet på chili gouda

Fladbrød lavet på chili gouda


Fladbrød lavet på chili gouda

Du skal, til en dobbelt portion bruge:

  • 14 æg
  • 100 gr. smeltet smør
  • 450 gr. revet ost (jeg brugte halvt chili gouda og halvt alm. skæreost)
  • 1 dl. loppefrøskaller
  • 1 dl. pofiber (kartoffelfibre)
  • evt. 4 spsk. chiafrø
  • 4 tsk. bagepulver
  • Pynt; evt. sesamfrø/blå birkes/nigella frø

Sådan gør du:

  • Pisk dine æg med elpisker så de bliver luftige.
  • Tilsæt det smeltet smør og revet ost og rør det godt sammen
  • Tilsæt nu de øvrige dele, og bland godt.
  • Lad din brødblanding hvile i 10 minutter
  • Dejen fordeles ud på to bageplader, glattes og hjørnerne rettes til.
  • Tænd ovnen på 175* varmluft
  • Pynt evt. med frø eller birkes
  • Bages i den forvarmet ovn i 20 minutter
  • Lad brødet afkøle før du skærer det ud i firkanter
  • Læg madpapir/bagepapir imellem hvert stykke og frys dem ned.

Brødene er nemme at dele i frossen tilstand når du har papir i mellem dem. Kan holde sig i tre måneder i fryseren.

Hvis du ønsker at lave nogen “brød” som er endnu nemmere kan du klikke på mine små ostebrød HER

Du finder også fin inspiration hos CDJetteDC´s LCHF

Meld gerne tilbage hvis du prøver brødet, og lad mig vide hvad du synes.

Knus fra Linda

 

0 Søde tanker skrives her
1

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1