Hjem grøntsager og krydderurter Kål og oksekød

Kål og oksekød

af Linda
Kål og oksekød
Kål og oksekød
Kål og oksekød i en skøn blanding

Her til aften skulle det gå tjep tjep med af få aftensmaden lavet. Jeg havde ikke købt ind, og heller ikke tænkt over hvad jeg skulle lave. Det sker bare alt for tit efterhånden…

Jeg smuttede i Fakta og kiggede mig omkring for at finde inspiration. Den var svær at finde, siger det bare! Men de havde økologisk hakket oksekød på tilbud, til en 20’er, så dem snuppede jeg to pakker af. Vi ved jo godt, alle sammen, at det nok er noget af det hurtigste at lave.

Hvad skulle vi så have mere end det ? Jeg hev forårsløg, avocado og spidskål med ned i indkøbskurven, og så hjem igen i en fart.

Snitte kål, snitte forårsløg, snitte løg. Det gik stærkt. Vi fik mad i løbet af 20 minutter, hvilket var en succes, OG det smagte godt. Namme nam.

Kål og oksekød

Du skal bruge, til 4 pers.

  • 800 gram. hakket oksekød (eller halvdelen hvis I får andet tilbehør til)
  • 4 stængler forårsløg (jeg bruger kun den grønne ende) / 2 spsk.
  • 1 lille løg / 50 g.
  • 1½-2 spsk. mexicansk krydderi (se hvordan længere nede)
  • 1 lille spidskål/ 600 g.
  • 1/2 avocado / 50 g. (pr.person)
  • 1 spsk. smør til at stege i.

Du gør sådan her:

  • Smelt smørret på panden og tilsæt krydderi når smørret bruser
  • Kom Kødet på panden og bland godt rundt til kødet er brunt
  • Tag 2/3 af dit spidskål og fordel rundt i kødet
  • Tag halvdelen af forårsløg og hele løget med ned på panden.
  • Bland godt rundt og smag dig frem til om der mangler salt, peber eller måske ekstra spidskommen 😉
  • Anret din tallerken med spidskål og fyld en grydeske med kødet henover.
  • Pynt med forårsløg
  • Skær en halv avocado og læg ved siden af.

Retten indeholder, pr. person:

  • 407,25 Kcal.
  • 44,25 g. Protein
  • 5,5 g. Kh
  • 22,5 g. Fedt

Hvis du vil se opskriften på den mexicanske krydderiblanding skal du klikke her; Mexicansk krydderiblanding

Fredag nærmer sig med hastige skridt. Det betyder en kort arbejdsdag, og en skøn middag i godt selskab om aftenen.

Krammer fra Linda

Er du nysgerrig på mine vægttabsforløb, så læs med her👇

Vægttabsforløb
0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1