Hjem Ingen mel Mælkefri Quiche

Mælkefri Quiche

af Linda
Quiche uden mejeriprodukter
Mælkefri Quiche
Quiche uden mejeriprodukter

Indimellem har jeg brug for en periode med ingen mejeriprodukter, overhovedet. Andre gange tåler min mave det i mindre portioner. I de perioder hvor min mave opfører sig så nederen, at jeg ingenting kan spise, uden at få ondt i maven, makker jeg ret, og gør som den befaler. Regningen ved at ignorer den er for høj.

Egentlig har jeg ikke tid til at have mave udfordringer i øjeblikket (men hvornår har man det ?), og heldigvis går der lang tid imellem. Det er ikke som dengang at det bare var sådan at mit liv var. Gudskelov. Jeg kan på ingen måde forstå hvorfor jeg var så længe om at søge svar på hvorfor jeg havde det, som jeg havde.

På mandag starter et nyt kapitel i mit liv. Jeg glæder mig helt enormt. Jeg skal være med som rådgiver på Kickstart hos Madbanditten i hele september, og jeg er mere end stolt af muligheden! Tænk engang at få muligheden for at arbejde med min største hobby. Jeg kan ikke få armene ned af begejstring.

Og så er mandag også dagen hvor jeg skal starte min hverdag med mit yngste barnebarn. Vi har en lang indkørselsperiode hvor mit barnebarn skal vænne sig til at undvære sine forældre i dagtimerne. Det bliver SÅ godt ! Jeg kan ikke forestille mig noget bedre at bruge min tid på. Så hos mig er der dobbelt op på happiness.

Mine dømme bliver nu min virkelighed

Nå men nu skal I få opskriften på Quiche. Det er selvfølgelig en mulighed at bruge fløde og creme fraiche, hvis I sagtens tåler mejeriprodukter, men nu får I min udgave:

Mandelbund

Du skal bruge:

  • 4 dl. finthakket mandler
  • 1 æg
  • 2 spsk. smeltet kokosolie
  • 1 knivspids salt

Mælkefri fyld

Du skal bruge:

  • 4 store skiver Serranoskinke eller 6 skiver bacon
  • 2 dl. kokosmælk, jeg foretrækker den fra Santa Maria på karton, du finder den i Menu.
  • 4 æg
  • 0,5 dl. + 2 spsk. gærflager, jeg køber dem online eller i helsebiksen.
  • en knivspids salt
  • en knivspids peber
  • en knivspids stødt muskatnød

Pynt:

  • Serranoskinke hakket i mindre stykker
  • purløg

Mandelbund, du gør sådan her:

  • I en skål hælder du hakket mandelmel, salt, æg, og kokosolie sammen og rør det godt sammen med en gaffel.
  • Tag et tærtefad, ca. 22 cm. smør det med smeltet kokosolie.
  • Sæt ovnen på varmluft 175*
  • Hæld dejen ned i tærtefadet og pres den flad og grundigt op af kanterne
  • Sæt i den forvarmet ovn i ca. 15 minutter. Hold øje med den. Tærtebunden skal være gylden og gennembagt uden at være tør.

Fyldet, du gør sådan her:

  • Steg serranoskinke/bacon i smør og skær det i mindre stykker
  • Hæld kokosmælk, æg, salt, peber, muskatnød og gærflager sammen i en skål.
  • Hæld serranoskinke/bacon op i skålen til kokosmælken (gem evt. nogen af kødet til din pynt)
  • Tag mandelbunden ud af ovnen og sæt varmen på 160*
  • Hæld fyldet op i tærtefadet og sæt det tilbage i ovnen i ca. 30 minutter. Overfladen skal være gylden før du tager den ud. Du kan evt. tjekke om den er gennembagt ved at stikke en tandstik/strikkepind i. Hvis ikke der hænger noget ved er din tærte færdig.
  • Lad tærten køle ned i en halv time før du servere den.
  • Pynt med resterne af dit kød og purløg


Tærten kan holde sig i køleskabet i tre dage, eller i fryseren i en måned. Er stadig lækker efter en lille opvarmning i ovnen.

Rigtig god fornøjelse.

Krammer fra Linda

Er du nysgerrig på mine vægttabsforløb, så læs mere her👇

Vægttabsforløb

Dette indlæg indeholder affiliate links. Det betyder at jeg modtager et mindre beløb hvis du køber noget i den pågældende webshop. Prisen er den samme for dig-men du kan på denne måde vælge at støtte mit arbejde med bloggen. Jeg linker altid kun til produkter som jeg selv bruger og kan stå inde for.

0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1