Hjem Ingen mel Fyldt kalkunbryst

Fyldt kalkunbryst

af Linda
Fyldt kalkunbryst, ketostyle
Fyldt kalkunbryst

Fyldt kalkunbryst er, for mig, en dejlig hverdags ret, som passer sig selv det meste af tiden. Du skal lige riste pinjekerner kort på panden, og stege (halvdelen af) champignon i smør, men ellers klarer ovnen det meste. Du kan dække bord, og smide benene op i ventetiden. Retten er lav på både kalorier og kulhydrat, og super egnet på keto. Du skal naturligvis være obs på det tilbehør du vælger. Du kan spise alt det grønne salat du vil, eller en god sprød kålblanding til. Jeg har valgt at spise broccolimos, men det er mest fordi jeg har en rest i køleskabet jeg skal af med. Hvis du har behov for lidt at dyppe i så lav dig en mayo dip af 1 spsk. Hellmanns mayonnaise og 1 tsk. rød karrypasta. Det øger dit kulhydrat en ganske lille bitte smule og fedt indtaget med 12 g.

I morgen går vi i gang

I morgen går mit vægttabshold i luften. Jeg er klar med svar og vejledning, og glæder mig til at vise alle vejen til mit keto univers. Jeg har en stor og inderlig drøm om, at vise hvor fantastisk det er at leve med stabilt blodsukker. Jeg værdsætter hver eneste dag jeg kan gå 4-6 timer imellem mine måltider uden at føle sult eller ubehag. Det havde jeg bestemt ikke troet var muligt for 8 år siden. Slet ikke. Jeg ved det kan virke som lange, og ganske umulige udsigter for en som aldrig har prøvet det fuldt ud, men jeg lover dig, at det er muligt. Og når først du har mærket følelsen og roen i kroppen, er der ingen vej tilbage💪😊

Mine personlige vægttabsforløb er også en stor succes. Det personlige touch, og de ugentlige samtaler er gode til at holde folk motiveret og på rette spor. Det sker at man kommer i tvivl hen af vejen, og føler sig fortabt i alle de forskellige råd der findes på det store internet, og så er det rart at have en at holde i hånden. Det er også på de personlige forløb, at jeg kan skrive madplanen ud fra hvad du kan lide / tåle / spise. Jeg regner ud hvor mange kalorier du skal indtage for at opnå vægttab, og jeg sørger for at du kommer helt lavt i kulhydrat som den hurtigste måde at få kroppen over på fedtforbrænding.

Jeg bruger ikke sødemidler, ketodrikke af nogen art, eller bagværk i nogle af mine forløb. Jeg tror på mad, rigtig mad. Jeg har stor fokus på protein da det mætter godt og længe, og vi har alle en tendens til at få for lidt protein dagligt

Fyldt kalkunbryst, til 5 personer

Du skal bruge

  • 1 kg. kalkunbryst
  • 200 g. fetaost/salattern
  • 2 dl. piskefløde
  • 60 g. pinjekerner
  • 250 g. brune champignon
  • 2 fed presset hvidløg eller 1 tsk. hvidløgspulver
  • Salt og peber

Du gør sådan her:

  • Skær champignon i mindre stykker
  • Rist pinjekerner kort på panden
  • Skær et langt snit i kalkunbrystet. Pas på det ikke bliver for dybt så du skærer igennem.
  • Skub kødet fra hinanden så du danner en stor lomme
  • Læg rå champignon i lommen sammen med fetaost, hvidløg og pinjekerner
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Smør bunden af et ovnfast fad med kokosolie/smør og læg det fyldte kalkunbryst oven i.
  • Hæld piskefløde ned i lommen med fyldet, og lad resten flyde ud i fadet. Hvis du har ekstra fyld tilbage kan du fordele det ud på brystet.
  • Sæt fadet i ovnen i 50-60 minutter. Ovne varmer forskelligt, du vil ikke have det bliver for tørt. Tag evt. brystet ud og skær i det for at tjekke om det er gennemstegt.
  • Imens stegen er i ovnen, vender du den anden halvdel af champignon i smør på panden.
  • Tag stegen ud og hæld de smørstegte champignon ud over sammen med resten af pinjekernerne.
  • Serveres med broccolimos / blomkålsmos / grøn salat / kål

. Energiberegning, pr person.

  • 411 Kcal.
  • 56 g. protein
  • 3,6 g. kulhydrat
  • 18 g. fedt.

Rigtig dejlig søndag til dig.

Knus fra Linda

Skal jeg hjælpe dig med dit vægttab? Jeg kan lave dig en madplan der tager hensyn til hvad du kan lide, dine intolerancer, dine allergier, dit familieliv.🌸

0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1