Dadelbrownie er et fint alternativ hvis du ønsker noget sødt og ‘lower carb’ og vil undgå tårnhøj sukker påvirkning. I dadelbrownie finder du kun naturlige produkter og får derved et rent produkt. Du får brug for en foodprocessor, men kan måske også nå i mål med en stærk minihakker og en pæn håndfuld tålmodighed.
Dadelbrownie
Du skal bruge :
210 gr. dadler uden sten
70 gr. hasselnødder
1 tsk. vaniljepulver
1-1½ tsk. vand
Til frosting:
35 gr. rå cacaopulver
½ tsk. vaniljepulver
70 g. ahornsirup
1 spsk. smeltet kokosolie(uden smag)
Du gør sådan her :
Varm dine hasselnødder på panden, rør rundt i dem så du er sikker på at varmen når dem hele vejen rundt. Når de har fået 10 minutters tid hælder du dem over på et viskestykke og ruller dem godt rundt så skallen falder af. Det er ikke hele skallen der falder af men du vil få mange løse skaller til at falde fra på denne måde.
Hæld alle ingredienserne i din foodprocessor (hvis du bruger minihakker må det foregå over flere omgange). Lad din foodprocessor køre i nogen minutter, det vil se meget tørt ud, men fortvivl ikke, det skal nok hænge sammen i dit fad.
Find en lille bradepande frem og for den med bagepapir. Hæld dejen i. Min mindste bradepande var alt for stor så jeg valgte at samle dejen i den ene side og presse dejen godt ned og samle den med en ske. Find den tykkelse du synes er rigtig for en brownie.
Frosting:
Find en lille skål frem og tilsæt alle ingredienserne til frosting. Rør godt rundt til det former sig til en fast masse.
Smør massen over din dadelbrownie.
Sættes i køleskabet i 1-2 timer.
Velbekomme 🙂
Hvis du er i ‘det søde hjørne’ kan jeg anbefale dig at tjekke disse lækre peanutbutterdrømme ud, eller måske disse chaimuffins
Hvis du er nysgerrig på mine personlige vægttabsforløb kan du læse meget mere her👇
2 comments
Mmmh guf !
Ej hvor dejligt at du kan lide den @Dianna 🙂 Tak for feedback <3