Chaimuffins

Chaimuffins

I dag er det fredag og en uge siden at jeg stoppede på mit arbejde som øjenlægesekretær. Der har ikke været tid til at læne mig tilbage og tænke så meget over tingene, ej heller tid til at nyde tanken om alt det nye der starter den 1 september. Der er fuld fart på hele tiden, men det hele er, som jeg har planlagt, så det skal jeg da være den sidste til at klage over.

I dag starter jeg dagen med at give jer denne lækre opskrift på chaimuffins. Det er lykkes super fint, og jeg er mere end tilfreds. Du skal huske at jeg ikke bruger nogen form for sødning, men at du altid bare kan gøre som du bedst kan lide. Jeg vil derfor, i opskriften, skrive et cirka mål for sukker, hvis det er hvad du foretrækker.

Jeg kan, som bekendt, bedst lide at lave mine egne krydderiblandinger, og denne opskrift er ikke en undtagelse. Du skal derfor starte med at lave chai blandingen som jeg har skrevet ned i dette indlæg:

http://familiefristelser.dk/?p=2723

Når din chai blanding er klar kan du gå i gang med opskriften.

Chaimuffins

Du skal bruge;

  • 3.5 dl. hjemmehakket mandler
  • 1 dl. hørfrø
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 spsk. + 1 tsk. chaiblanding
  • ½ tsk. salt
  • evt. 1 dl. sødning efter dit ønske
  • 6 æg
  • 1 dl. smeltet kokosolie (må ikke være meget varm)
  • 1 dl. kokosmælk (jeg foretrækker den fra Santa Maria på karton)
  • Citronskal fra en hel citron (pas på med at komme for dybt ned i citronen, det hvide er for bittert)
  • 1 tsk. vaniljepulver eller vaniljeekstrakt
  • 1 lille håndfuld valnødder til topping

Du gør sådan her:

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft
  • Find din muffinforme frem og for den med papirmuffinsforme, eller smør din form godt så dine muffins ikke hænger i. Min har plads til 12 muffins.
  • Tag alle de tørre ingredienser; hakket mandler, hørfrø, bagepulver, krydderi og salt og rør det godt sammen i en skål. (evt. sukker)
  • I en større skål hælder du de våde ingredienser sammen; æg, smeltet kokoskolie, kokosmælk, citronskal, og vaniljeekstrakt.
  • Hæld nu de tørre ingredienser over i de våde og rør det godt sammen.
  • Hæld blandingen op i dine muffinsforme. Du kan evt. bruge en dyb ske for at få krydderierne ligeligt fordelt.
  • Læg en valnød på hver enkelt muffin.
  • Sæt dem i ovnen i 20-25 minutter. Hold øje med dem! Du vil ikke have at de bliver for tørre. Nogen ovne skal kun bruge 18 minutter. Tjek med en bagepind/tandstik i træ. Hvis ikke der hænger noget
  • dej ved bagepinden når du trækker den op af kagen, så er den færdig 🙂
  • Lad muffins køle helt ned, cirka en halve time, før du sætter tænderne i dem. (hvis du kan vente)

Dette indlæg indeholder affiliate links. Det betyder at jeg modtager et mindre beløb hvis du køber noget i den pågældende webshop. Prisen er den samme for dig-men du kan på denne måde vælge at støtte mit arbejde med bloggen. Jeg linker altid kun til produkter som jeg selv bruger og kan stå inde for.

Andre skønne indlæg i denne stil

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 tanker

  • SVAR

    Hej Linda
    Bliver spændende at høre om hvordan det hele kommer til at gå. Jeg er sikker på at det bliver rigtig godt for jer alle.
    Skønne muffins – jeg må prøve at lave dem på et tidspunkt.
    De bedste hilsner
    Karina

    • SVAR

      Hej Karina. Mange tak for din søde besked. Du kan tro at jeg glæder mig, og jeg tæller ned !
      Jeg håber at du får lyst til at prøve mine muffins, jeg synes de er gode. Mine drenge synes de mangler sukker, men jeg synes de er skønne som de er. Så det kommer nok an på hvor vant til sukker man er, om man skal tilsætte det i opskriften.
      Mange hilsner fra Linda