Hjem LCHF Kalkunsteg a la Italy

Kalkunsteg a la Italy

af Linda
Kalkunsteg a la Italy
Kalkunsteg a la Italy

Kalkunsteg a la Italy

I dag får du opskriften på en dejlig mør og saftig kalkunsteg med et pift af Italien. Jeg har brugt en hjemmelavet italiensk krydderiblanding, så den starter jeg med at give dig.

Jeg foretrækker at lave mine krydderiblandinger selv, så jeg har altid italiensk, mexicansk, chai og cajun stående i små glas på køkkenbordet.

Italiensk krydderiblanding

Du skal bruge;

  • 3 spsk. tørret basilikum
  • 3 spsk. tørret oregano
  • 2 spsk. tørret persille (kan undlades)
  • 1 spsk. tørret timian
  • 1½ tsk. tørret salvie
  • ½ tsk. stødt sort peber

Du gør sådan her:

  • Hæld alle ingredienser i en skål og bland dem godt sammen, og hæld dem derefter over i et lufttæt glas hvor de kan holde sig i op til tre måneder.

Kalkunsteg a la Italy

Du skal bruge, til 4 personer (og frokost dagen efter):

  • 2-3 spsk. italiensk krydderi
  • 1 Kalkunbryst ca. 900 gr.
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • Evt. 2-3 stængler frisk rosmarin
  • Evt. 2-3 stængler frisk timian
  • Lidt groft salt

Du gør sådan her :

  • Bland krydderi og olivenolie sammen i en lille skål og rør det godt sammen.
  • Læg krydderiblandingen over dit kalkunbryst og gnub det godt ind.
  • Hvis du har god tid så lad det stå og trække i et par timer
  • Tænd din ovn på 180 grader varmluft.
  • Drys med lidt groft salt
  • Læg de friske krydderurter oven på stegen
  • Sæt stegen i ovnen i 30-40 minutter, men hold øje med den. Ovne varmer forskelligt, og indimellem oplever jeg at min ovn bruger mindre tid end hvad andre opskrifter anbefaler.
Kalkunsteg på vej i ovnen

Min mand og jeg spiste squashetti til med en god klat hvidløgssmør, og drengene fik ris til.

Jeg håber at du får lyst til at prøve denne opskrift. Jeg vil være glad for at høre din tilbagemelding.

Måske har du også lyst til at prøve kræfter med den her som er lidt hurtigere ?

Rigtig dejlig dag derude 🙂

Krammer fra Linda

Hvis du er nysgerrig på mine vægttabsforløb, så læs med her👇

Vægttabsforløb
0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1