Hjem Ingen mel Kyllingedeller

Kyllingedeller

af Linda
Kyllingedeller med sambal olek
Kyllingedeller med sambal olek
Kyllingedeller, i baggrunden. Kyllingebrød med pesto forrest.
Kyllingedeller med sambal olek

Kyllingedeller. Yes, det er altid lækkert og når jeg skal lave frikadeller af hakket kyllingekød, så ønsker alle herhjemme, at det skal være med chili. Det er blevet en klassiker som vi hele tiden vender tilbage til. Jeg steger dem på panden, men har også lavet dem i ovnen flere gange. Hvis du vælger ovnen skal du holde øje med dem. Du kan nemlig ende med at have en tom skorpe hvis de får for længe😅 (ja, jeg taler af erfaring🙈) På billedet ovenover er det min kyllingerbund der dominerer mest, men det er frikadellerne i baggrunden det handeler om😉

Du skal bruge, til 3 personer

  • 400 g. hakket kyllingekød (eller hak det selv af kyllingefilet)
  • 1-2 tsk. sambal olek
  • 1 æg
  • Evt. et sjat danskvand
  • Salt og peber
  • Smør / kokosolie til at stege i

Du gør sådan her:

  • Læg det hakkede kød i en skål sammen med alle ingredienserne
  • Rør det godt sammen
  • Lad det stå et par minutter imens du smelter smørret på panden
  • Form 6 frikadeller og steg dem godt sprøde på alle sider.
  • Serveres varme med squashetti og en god klat smør.
Back to work

I dag kommer mine 2 små prinsesser tilbage efter en lang juleferie. Jeg har set dem et par gange i ferien, men det er dæleme ikke meget når jeg er vant til at se dem (næsten) dagligt. Jeg glæder mig til at være sammen med dem, de får mig altid til at grine og glemme alt om mig. Jeg får sådan en god energi i deres selskab.

Snuden i sporet gik i gang i går, så jeg er fuldt beskæftiget, dag og aften. Sådan vil det være, med ekstra drøn på, de næste 6 uger. Det er en ekstrem luksus, som jeg værdsætter meget højt. Tænk at jeg får lov til at beskæftige mig med det jeg elsker allermest. Det er i sandhed en fantastisk luksus❤️

Energiberegning på kyllingedeller, 2 stk: ( Jeg spiser nemt 4 stk.🙈)

  • 254 Kcal.
  • 27 g. protein
  • 0,92 g. kulhydrat
  • 15,2 g, fedt

Jeg ønsker dig en dejlig tirsdag 💕

Knus fra Linda

Skal jeg hjælpe dig med dit vægttab? Jeg kan lave dig en madplan der tager hensyn til hvad du kan lide, dine intolerancer, dine allergier, dit familieliv.🌸

0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1