For nogen måneder siden traf jeg den beslutning at tage med Bo, til Tyskland, til den årlige kajak marathon. Det var, til at starte med, en lidt modvillig beslutning, fordi jeg synes at mine fridage er så kostbare. Der er alt for få af dem, og de skal bruges med omtanke.
Normalvis ville jeg have brugt weekenden på mine børn, madlavning, rengøring og min blog. Men nu besluttede jeg mig for at se hvad det egentlig er der foregår til sådan et kajak marathon. Bo har været afsted i mange år i træk, og er helt vild med det. Han har også lige været i London for at ro et marathon på 200 km. (i et stræk!) Det er beundringsværdigt, om end lidt skørt, ha ha.
Det viste sig at være en god beslutning. Det var en super oplevelse, og rart at få sat ansigter på alle de navne fra Hvidovre kajakklub der bliver omtalt af Bo. Vi var 24 mennesker som fulgtes dertil.
Der var hjemmefra bestilt ophold på to hoteller til de tre overnatninger. Der var styr på alt, og vi skulle bare koncentrere os om at være klar til de to kommende dage og de lange roture. Jeg var med som “hjælper” så det var bare op, og ud af sengen om morgenen, og hjælpe med at gøre klar.
I bidende kulde
Lørdag kørte vi afsted, tidlig morgen, i regn, blæst og slud. Hold da op hvor var det koldt, temperaturen i bilen viste 0 grader. Jeg var slet ikke forberedt på den kulde og mit tøj var ramt helt forkert. Jeg frøs ! Jeg havde fire trøjer på, to vindjakker og en lynlåstrøje. Lange underbukser, og to par strømper (i uld!) og jeg frøs.
Jeg stod der på kanten, og så de seje kajakroer sætte sig ned, i små tynde løbebukser, på sæder der var beklædt med is, og sætte afsted i tåge med et smil på læben og kampgejst i øjnene. Det dæleme sejt, og så skulle jeg da bestemt ikke stå og klage over at fryse, når jeg kort tid efter kunne sætte mig ind i bilen og få varmen.
Alle 18 roere kom igennem de 39 km. om lørdagen. De var forventningsfulde og spændte på det lange løb de gik i møde søndag.
Susende kold søndag
Søndag morgen var vi ude af fjerene klokken 4.30. Der var bestilt morgenmad til os klokken 05.00 og vi skulle køre fra hotellet 5.30. Vi kom afsted til tiden, og igen stod temperaturen på 0 grader, det blæste, men himlen var blå. Vi var alle forhåbningsfulde og satsede på en varmere dag.
Der var en god stemning blandt alle, og det til trods for de frosne kajaksæder, kolde led og en kold vind. Alle fik sat i gang og vi seks, som var med som hjælpere, kørte afsted til første mål som var 28 km.
Forfrosne kajakroere
Mange valgte at komme op og få tørt tøj på og få lidt varme, og en banan eller andet at spise, som benzin til deres motor. Jeg siger dig de var kolde og forfrosne da vi tog imod dem. Jeg kan ikke, i min vildeste fantasi, forestille mig, at jeg skulle kunne sætte mig tilbage i en kajak, når jeg frøs så meget som dem. Men det gjorde de. Og endda med et smil på læben.
Næste stop var 53 km. og det samme gentog sig her. Kampgejst i øjnene og smil på læberne.
Tredje stop var 80 km. Ja, du læste rigtigt, 80 km. Det dæleme langt, ikk´ Hvordan bærer de sig ad ? Der var nogen stykker som valgte at stoppe her, og det var super fornuftigt, for de var udmattet af den bidende kulde, og fuldstændig gennemkolde. De smilede stadigvæk, men nu var det med blåviolette læber…
Fjerde stop var 111 km. Helt tosset længde for sådan en uerfaren en som mig. Det samme mønster gentog sig. De fik tørt tøj på, lidt at drikke og spise, og tilbage i kajakken.
ENDELIG sidste mål, 135 km. Wauw, det vildt ! Vi stod og tog imod, med hurra råb, glade og stolte over vores kajakroere. MEGA sejt af dem. Fra de første blev sat i vandet og til de sidste kom ind var der gået 13 timer. Jeg var ikke den eneste som var kold helt ind i knoglerne 😉
Et godt sammenhold og kammeratskab er det man oplever imellem kajak roerne fra Hvidovre. Stort klap på skulderen til hver og en der deltog. Og tak for en god oplevelser. En god beslutning fra min side.
Har du fået lyst til at ro kajak?
Jeg ved at jeg skal give det et forsøg når vandet er blevet lidt varmere, og helt stille! KLIK på nedestående hvis du vil vide mere om Hvidovre kajakklub
2 comments
Hejsa
Det lyder som en dejlig oplevelse at være med til kajak marathon.
Hvor er det godt at kunne dele sådanne oplevelser med sine nærmeste.
De bedste hilsener
Karina
Hej Karina. Ja det var en god oplevelse, og dejligt at opleve det gode sammenhold i kajakklubben.
Rigtig god lørdag. De bedste hilsner fra Linda