Hjem LCHF Kyllingesandwich

Kyllingesandwich

af Linda

Har du prøvet at lave din egen kyllingesandwich ?

Kyllingesandwich

Den alt for lækre kyllingepizza florerer alle steder på instagram, og det gør den med rette, for den er dælduseme lækker. Jeg har lavet den rigtig mange gange. Jeg synes den har mange fordele fordi den er så let at have med sig alle steder, og den kan spises både varm og kold. Det gør den super egnet som madpakke også.

Her har jeg ændret den til kyllingesandwich og fjernet osten. Jeg er vild med ost, men jeg har en mave som indimellem ikke er enig med mig. Derfor finder jeg alternative måder at spise mine favoritter på. Og denne version uden ost har beholdt den gode smag for der vil jeg ikke gå på kompromis.

Kun formen gør forskellen

Om du former din dej som en stor pizzabund eller laver 4 små sandwich må være op til dig. Jeg varierer det alt efter hvad jeg skal bruge det til. De sidste mange gange har det været som sandwich, men du finder bare din yndlings version. Det samme gør du med krydderierne, og faktisk kan du også udskifte hakket kyllingekød med kalv&flæsk, så det er bare om at komme igang og prøve dig frem.

5 uger til næste hold snuden i sporet

Mandag den 7 september starter næste hold ‘snuden i sporet’ så hvis du kan mærke at du mangler fokus, eller bare nyder støtten og opmuntringen er du hjerteligt velkommen til at være med. Du kan læse alt om det lige her.

Sommeren byder på mange fristelser, og ekstra tid med familie og venner hvilket kan gøre det svært at holde sig til sine gode vaner. Du ved godt hvordan du ønsker at spise, og hvornår du har det allerbedst, men det kan være svært at finde tilbage alene. Jeg står klar med støtte og skulderklap de første 4 uger så du igen er klar til at styre kursen.

Kyllingesandwich, 2 pers.

Du skal bruge:

  • 400 g. hakket kyllingekød
  • 1 æg
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 4 store spsk. tomatsauce/puré eller hjemmelavet ketchup (energiberegningen er lavet ud fra tomatpuré)
  • 1/2 avocado (50 g.)
  • 2 radiser/ 20 g.
  • Rucola, 40 g.

Du gør sådan her:

  • Fyld kyllingekød, æg og oregano i en skål og rør det godt sammen.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Fordel farsen i 4 lige store dele på en bageplade med bagepapir eller lav en stor plade.
  • Forsøg at gøre bundene så tynde som muligt, brug evt. bagepapir henover når du glatter dem.
  • Ind i ovnen i ca. 17 minutter
  • Tag dem ud og fordel tomatsauce på hver enkelt pizzabund
  • Tilbage i ovnen i 15 minutter.
  • Tag din pizzabund ud og pynt den med ruccola, radise og avocado

Jeg behøver ikke fortælle dig at du kan variere din topping fuldstændig efter dit behov. Jeg skifter selv mellem at fylde min med rucola, avocado og peberfrugt. Andre gange har jeg tomat, agurk og frisk spinat.

Retten indeholder pr.person

  • 444,5 Kcal.
  • 43 g. protein
  • 9,5 Kh
  • 24,5 Fedt

Hvis du er nysgerrig på mine personlige vægttabsforløb, så læs mere her👇

Vægttabsforløb
0 Søde tanker skrives her
1

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1